Afbrudte Strøtanker
ved Brevet til ►Vali-Magni.
✂
Hvem kalder? hvem kalder?
Hvem kalder i Kveld?
Hvem græder for ►Balder,
For ►Balder i ►Hel?
Hvem kalder paa ►Vale?
Hvem søger i Nord
87De vestlige Sale
Hvor Helten ►opgroer,
Hvem aner vel ►Rinde
I ►Lundens Kiærminde?
Hvordan? har Kiærminden
Nu røbet for Vinden
Hvad i hende giærer,
Hvad lønlig hun bærer
I Barmen indsvøbt,
Den levende Kierte,
Der ►alt under Hjerte
Af Aanden er døbt,
Der voxen udvinder
Af Svøbet sig brat
Som Maanen oprinder
I bælmørke Nat,
►Den Spæde som gløder
I Fødselens Stund,
Og leder ►om ►Høder
Paa Mark og i Lund,
260
(PS)
Og læser i Stjernen
Den Blindebuks Færd
Og kløver ham Hjernen
Med blinkende Sværd;
Ja driver og nøder
Selv ►Skyggen af ►Høder
88Til op af sin Grav
At vandre i Blinde
Hvor ►Sønnen af Rinde
Ham leder ved Stav,
Til ►Balder at giæste,
Og Synet stadfæste
Som blind han ►beloe,
Og kalde det Lykke
Hos ►Balder at ►bygge
Og blindt ham ⓘ
at troe;
Troe blindt paa den Samme
Han blind har ►forskudt,
Og blind det annamme
Han blind har forbrudt,
Troe stadig i blinde
Hos ►Balder at finde
Det Syn som paa Svig
Ham ►Loke forjætted
Naar Tuen han pletted,
Og ►Balder ►laae Liig,
Troe, Lyset først seirer
Og kommer tilsyne,
Naar Søvnen sig leirer
Paa ►Arvakurs ►Bryne,
Troe ►Alsvid maae kiøles
Om Gløden skal føles
89Og skues i Støv.
Hvem er det som kalder
Paa ►Magne saa ►fast!
261
(PS)
Mon Hornet ►alt gjalder,
Mon Broen ►alt brast!
Er ►Ormen ►alt revnet
Og ►Auka-Thor kvalt,
Er ►Valfader hevnet
Og ►Dagrækken talt?
Fandt ►Vidar ►alt ►Mode
Og ►Balder hin Gode!
Skal ►Auka-Thors Sønner
►Alt hamre det Slag
Som evig ►giendønner
I ►gnidslende Brag!
Skal Porten af Hængsel
Nu springe saa brat
Og ►Ginnunggabs Fængsel
Udfolde sin Nat,
Den Nat hvor kun gløde
De Gnister saa døde
Af Hammer og Staal;
Hvor Lyset der ►vinder
Sig for sine Fiender
Forvandler til Baal!
90Hvem kalder? hvem vover
At vække i Kveld
Den ►Vætte der sover
I Lund og paa Fjeld!
Hvem vover at stjæle
Den Slumrendes Mæle!
Hvem vover at lege
Med Løvet af Ege!
Hvem vover at spøge
Med ►Maien af Bøge!
Hvem vover at giøgle
Med 📌Dannevirks Nøgle?
262
(PS)
Hvem vover at spille
Med Nattergals-Trille!
Hvem vover at støde
I Hornet saa hvast!
Hvem vover at ►høde
Og hamre saa fast!
Hvem synger i Blinde
Om Lyset saa lyst,
Som om dets ►Kiærminde
Ham ►bygged i Bryst!
Hvem ►nemmed den Tone,
Hvem lærte den Sang
Som Bøgenes Krone
I Kveld giennemklang!
91Ak, stundum en ►Jette,
En ►Hrimthurse-Trold
Skiøndt aldrig med Rette
Fik Kiedlen ►i Vold;
Ak! ►daares ►Gunløde
Af Smiger og Guld,
Saa hun med det Søde
Ham skjænker saa huld,
Da ►løses hans Tunge
Til liflig at sjunge
De Toner som ►Kvaser
I ►Høisangens Tid
Hos ►Vaner og ►Aser
Indsamled med Flid;
I Honninge-Vove,
I Blodet de sove,
Og hver hvem ►Gunløde
►Meddeler det Søde,
Han mindes den Kierte,
Som lyste engang,
263
(PS)
Som blødende Hjerte
Attraaer i Sang;
Han Visen kan ►tone
Som Bøgenes Krone
Bevæger saa sødt,
At Hjertet maae smelte
92I Piger og Helte,
Og Staal vorde blødt,
Saa Klippen maae høre,
Og Toner sig røre
I Malm og i Steen.
✂
Ak! ►est du, ►Gunløde!
I ►Hrimthursevold!
Ak har med det Søde
Du ►skiænket en Trold!
Ak! da gav til ►Jetter
Du ►Asernes Arv,
Da ►Nidhøg du mætter
Med ►Ygdrasills Marv.
✂
Nei, ►retvise ►Norne
Det aldrig ►tilstæder,
At Honningdug væder
Ufrugtbare Torne,
At ►Jetter sig lædske
Med ►Ygdrasils Vædske,
At ►Hrimthurser sjunge
Med Nattergal-Tunge,
At søde ►Kiærminder
Oprinde i Bryst
Hos Gudernes Fiender,
93Og dufte til Lyst.
264
(PS)
Nei, ►Hammeren stjæle
Kan ►Thrymer og fjæle
Den dybt under Jord,
Men er dog for ringe
Til ►Mjølner at svinge,
Det mægter kun ►Thor.
Hvad ei han kan eie,
Det ruger han paa,
Men Livet ►i Leie
Betale han maae,
Naar ►Thor sig forsoner
Med ►Freia paa nye,
Naar ►Hammeren toner
Med Brag under Skye.
Vel ►Idun forvoven
Kan vandre i Kveld
Til ►Vildbane-Skoven
Og synke i Fjeld;
Men sidder hun Dage,
Og sidder hun Aar,
De Æbler at smage
Dog ►Thjasse ei faaer,
Og naar kun til ►Freie
De ►Aser hentye,
Da aabne sig Veie
94Saa høit under Skye,
Da ►Loke sig svinger
Paa Kiærligheds Vinger
Til ►Jetteland brat,
Og fører tilbage
►Idunne til ►Brage
Med ►Asernes Skat,
Dem ►Thjasse forfølger
265
(PS)
Til ►Asernes Gaard,
Men luende Bølger
Hans Vinger ►omslaaer.
Og hvad han ei venter
Det times saa brat,
Med Livet ►forrenter
Hun ►Asernes Skat.
►Saa kan ►vel ►og ►Dværge
Med ►Kvaser faae Magt,
Naar ei han paa Bjerge
Sig tager i Agt,
Men drømmer at kunde
Det dybe udgrunde,
Og frister sin ►Stjerne,
Og bryder sin Hjerne
Langt meer end omsonst
Med ►Dvergenes Konst.
De ►Dverge med Liste
95Ham fritte og friste
Om ►Auka-Thors ►Hammer,
Hvi Dønnet ►saa flammer?
Om ►Brysinge-Smykket
Hvi det er mislykket?
Om ►Skibet som evner
At gaae hvor det stævner,
Og ►Kaasen forfølge
Mod Vind og mod Bølge.
Da sortner det saare
Om ►Halvgudens Stjerne,
Da springer en Aare
I svulmende Hjerne;
Hans Blod maae nedrinde
I ►Dvergenes ►Haande,
Og listig de binde
Den himmelske Aande,
266
(PS)
Og Mjøden de blande
I hellige Vande,
I Duggen hin rene
Fra ►Ygdrasills Grene,
Som ►Bifluen skjuler
I ►vexede Huler.
Naar ►Kagerne ►segne,
Og Bierne ►daane,
Sig ►Dværge tilegne
96For ►Svovlet de laane,
Det Søde i ►Leie;
Kan blande og lave
Men aldrig dog eie
Den herlige Gave
Saa kraftig og sød.
Dem ►Suttung ►afnøde
Kan ►Møden i Krig,
Og kalde ►Gunløde
Sin ►Dotter med Svig;
Han kan sig beruse
I Bobler som bruse
I ►vindaabne ►Mon,
I ►Bodn og i ►Son
*►Son (Forligelsemaal eller ►Ligkiøb) og ►Bodn (Tilbud eller ►Selvbud) var to aabne ►Træboller hvori naturligviis kun var ►Efterdrikke.:
Kan drømme om Dage,
Da ►og han skal smage
Det Søde som giærer
I Løn under Laag,
En ►Kalk af ►Odhrærer
*►Odhrærer (Sindsrørende) heed ⓘ
Kiedelen med den ægte ►Mød.
I Gudernes Sprog;
97Men ikkun i Drømme
Han blot til sin Pine
267
(PS)
En Draabe kan tømme
Af ►Møden hin fine.
Af ►Norner udkaaret
Til ►Møden at arve,
Men blind og bedaaret
Med blegnende Farve,
Blaaøiet ►Gunløde
Nu sidder i Fjeld,
Og vogter det søde
Det hellige Væld.
Hun mindes ►end Sproget
Fra ældgammel Tid,
Og løfter ei Laaget
Af Kiedelen viid,
Før hun kan fornemme
Paa Tone og Stemme,
Paa mindelig Bøn,
►Paa Gang og paa Sæde
At der er tilstæde
En ægtefødt Søn;
Hun tør ham kun byde
Den perlende ►Kalk
For Løftet: at bryde
98Den mørknende ►Balk;
Paa Troe og paa Love
At kæk han vil vove
Mod ►Suttung en Dyst,
Ja stride til Døden
For Blomsten og Gløden
Ham gives i Bryst,
For Tone og Minde,
Som vaagne derinde,
For Synerne klare
Der sig aabenbare,
For ►Nornerne milde,
268
(PS)
For ►Ygdrasills Kilde,
For ►Guldtavlens Alder,
For ►Gimle og ►Balder,
For ►Alfader Selv.
✂
Hvem kalder? hvem kalder?
Hvem raaber i Kveld!
Hvem græder for ►Balder,
For ►Balder i ►Hel!
Hvem kalder paa ►Vale,
Paa Dug over Dale
Med ►underlig Røst;
Paa ►Magne og ►Mjølner
Til Kamp imod ►Jølner,
99►Gunløde til Trøst!
Saa Ingen kan støde
I Hornet med Magt,
Som ei med ►Gunløde
►Mon træde i Pagt;
Saa Ingen kan sjunge
Hvem ikke sin Tunge
Det undtes at lædske
Med hellige Vædske;
Saa Ingen ►opstemmer,
Som ei i sit Hjerte
Et Minde fornemmer
Om hellige Kierte.
✂
Har ►Bølværk nu atter
Da ►strøget med Latter
De Jettefolks ►Segle,
Og seet ►ved en Side
Hvor Steen dog kan bide
Paa Marken de Snegle,
Og høstet for ►Jetten
Som ni eller tretten?
269
(PS)
Har ►Bauge nu boret
Med ►Navren saa smal?
Er ►Bølværk ►nedforet
Som Slange i ►Hald?
100Har der han med Sproget
►Gunløde bedraget,
Bedaaret, saa Laaget
Hun flux har aftaget?
Har Kiærligheds-Eden
Han svoret paa Skrømt,
Og vil flyve ►heden
Naar Karret er tømt?
Er ►Stødet som kalder
Kun ►Mundsvær og ►Gand?
Er Graaden for ►Balder
Kun ►Tænder i Vand?
Vil ►Odin sit Øie
Nu sætte i Pandt,
For ►Gunlød at bøie
Til Troe paa hans ►Tant?
Vil nu som en Dranker
Han ►fare med Svig,
Og i sine Tanker
Med eet vorde riig?
Vil alle tre ►Haande,
Mens han er i Aande,
Han tømme med List,
Og lade ►Gunløde
Sig sørge til Døde
Mens han flyver hist?
101Vil Kampen han svigte,
Og prøve at digte
Sig selv til en Gud?
270
(PS)
Vil Ravne han vinde
I ►Hu og i ►Minde
Til troldkloge Bud?
Vil ►Fjølner sig svinge
Fra ►Hvidebjerg op
Paa ►Nidinge-Vinge
Til ►Hekkenfelds Top?
✂
O, vee da den Daare
Med rænkefuldt Sind!
O, rind da min Taare
Paa blegnende Kind!
Vel ►Nornerne ►spotte
Med► Daaren som tænker,
At hellige Grotte
Kan plyndres ved Rænker
Og mener omsonst
At kunne med Snilde
Det Hellige spilde,
Udtømme med Konst;
Vel vender tilbage
I Kiedlen saa ►fage
Den Kraft og den Lyst
102Som aldrig kan ►bygge
I svigefuldt Bryst,
Hvis ►glimrende Skygge
Kun Daarerne blænder,
Hvis Minde med Smerte
Et svigefuldt Hjerte
Kun piner og brænder.
Mens Daarer istemme:
Nu let er at ►nemme
Den herlige Kunst;
Mens ►Odin sig bygger
En Verden af Skygger,
271
(PS)
Et ►Valhal af Dunst,
Da sidder ►Gunløde
Veemodig i Fjeld,
Og angrer sin Brøde,
Og sukker i Kveld
Om Hevn over Sønnen
Som Moderen sveeg,
Og Helteværks-Lønnen
►Med Falsk sig tilsneg;
Det høre de ►Norner
Saa høit over Jord,
Det lyner og tordner
Saa høit over Nord,
Og Fjeldene revne
103Som Straalerne stævne;
Da springer tilside
Den ældgamle Dør,
Som Faa ikkun vide
Er ►falset i ►Nør;
Da aabner sig Grotten
Som giemmer det Døde,
Da nærmer sig Drotten
Som frelser ►Gunløde.
Paa ►Kæmperid-Slette
*►Vigrid.
Sig løfter saa ►bold
Da ►Odan hin rette
Med Krone i Skjold,
Med Løver og Hjerter,
Med Kiedelen skiøn,
Med ►Søvætte-Kierter,
Og Linden saa grøn,
Med favre Guldbrikker
Paa Bunden saa blaa,
272
(PS)
Med Tavl og med Prikker
Som Faa kun forstaae*See Kæmpevisen: ►De vare ►siv og sivsindstive..
Han hører det lyde
I Bjerge saa sødt,
104Det ►mon ham betyde
At Liv er i dødt,
Han hører det klinge,
Og rider, som Vinge
Han havde for ►Ros,
De straalesky ►Dværge
Som pusle i Bjerge
Han byder kun Trods.
Naar Solen i Fjelde
Indstraaler med Vælde,
Da haver ►Gunløde
Forvundet sin Harm,
Hun føler det gløde
I kølnede Barm,
Hun væder sin Tunge
Med ►Møden hin klare,
Og Læberne sjunge,
Og Stenene svare;
Fra Sølvet i ►Strime
Gaaer Klang imod Skye,
Som Sølvklokker kime
Ved Juledags Gry;
Og ►Odan hin rette
Han følger det Kald
Paa ►Kæmperid-Slette
Til sande ►Val-Hald,
105For Kalken at ►smage,
Og hente tilbage,
273
(PS)
Som ►Bølværk i Drømme
Kun ►meende at tømme,
Som aldrig en Røver
Kan tage med Vold,
Som giærer, og tøver
Til Helten saa ►bold
Ad Dørren ►indstævner,
Indsniger sig ei,
Ad Ridser og Revner
Paa Tyvenes Vei.
✂
►Saa ►Odan ►mon ride
Til Gilde forgyldt,
Mens ►Bølværk i ►Kvide
Faaer Løn som forskyldt,
Heel liflig for Bruden
Er Skyernes Brag,
ⓘ
Men det for Afguden
Er ►Dommedag-Slag,
Da springe som ►Tvinde,
Da briste som Bast,
De Lænker der binde
►Ulv-Fenris saa fast,
106Og Lynet adsplitter
Det ►Valhal af Dunst,
Som praled med Flitter,
Og prisede ►Konst;
Ei hielper nu ►Gugner
Den Afgud et ►Gran,
Og Brynien ►bugner
For Mordulvens Tand,
Ja Ulvenes Føder
Med Livet da bøder
I sit ►Ragnaroke
For Pagten med ►Loke,
274
(PS)
Med Mordulvens Fader
Og Himmelens Hader,
Med Fyrsten for Tyve
Og Alle som lyve,
Med ham som ►behænde
Det prøved igien
Som Tyv at tilvende
Sig ►Brysinge-Men.