Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Prøver af Snorros og Saxos Krøniker i en ny Oversættelse samt et Ord til Danske og Norske

Herfra gik 👤Kongen med Hæren til 📌Stav, da han kom til 📌Stavsmyre gjorde han Holdt, og der fik han vis Beskeed om at Bønderne fore med 10Avindskjold imod ham, saa at et Slag maatte være nær forhaanden. Da mønstrede 👤Kongen sin Hær, og ved Mandtallet befandtes at der var over tredive hundrede Mand, men deriblandt ni hundrede Hedninger. Der det kom for 👤Kongen, bad han dem lade sig døbe, og sagde, at han vilde ingen Hedninger have med sig i Slaget, til Hærens Mangfoldighed, sagde han, skal Ingen slaae Lid, men paa Gud skal vi stole, thi hans Kraft og Miskundhed raader for Seieren, og jeg vil ikke blande mine Mænd med hedenske Folk. Der nu Hedningerne det hørte, da beraadde de sig derpaa med hinanden, og Enden blev at fire hundrede Mand lod sig døbe, men fem hundrede forsmaaede Christendommen og vendte tilbage til deres Sted. Da treen de Brødre 👤Gauka-Thore og 👤Afar-Faste frem med deres Følge, og tilbød 👤Kongen deres Tjeneste endnu engang. 👤Kongen spurgde om de da nu havde ladet sig døbe? og da 👤Gauka-Thore svarede Nei dertil, sagde han igjen at de skulde annamme Daab og Christendom, eller i andet Fald gaae deres egen Gang. De gik da og taldes ved om hvad Raad de helst skulde gribe til. Da sagde 👤Afar-Faste, hvad mig angaaer, da maae jeg sige, hjem gaaer jeg ingenlunde, og med i Slaget vil jeg, men paa hvis Side det derimod skal være, det 11synes mig kommer ud paa Eet; Nei, sagde 👤Gauka-Thore, skal jeg med i Slaget da vil jeg være paa 👤Kongens Side, thi han trænger haardest til Folk; og skal jeg troe paa en Gud, kan jeg jo ligesaa godt troe paa 👤Hviden Christ som paa en Anden, derfor skal det være mit Raad, at vi lade os døbe, siden det er 👤Kongen saameget om at gjøre, og gaae saa med ham i Slaget. Derom bleve de da alle enige, gik til 👤Kongen, og sagde, at nu vilde de lade sig døbe, og der det var gjort, beskikkede 👤Kongen dem iblandt sine Hofsinder, og sagde, at de skulde være under hans eget Banner i Slaget.