Grundtvig, N. F. S. Prøver af Snorros og Saxos Krøniker i en ny Oversættelse samt et Ord til Danske og Norske

lat., “for i [👤Bedas] øjne var det en lige så from handling at skildre fædrelandets historie som at skrive om teologiske emner”. Citat fra 👤Saxo Grammaticus: ►Gesta Danorum, bog 1,1,2 (overs. ►Zeeberg 2005, bind 1, s. 87).

voldgrav.

således.

bo.

ej heller.

flittig, vedvarende.

historisk eller mytisk fortælling, saga.

rimstav: bogstav, der danner bogstavrim (allitteration).

hør (imperativ pluralis).

vidn (imperativ pluralis).

også.

forsynede med tunger, dvs. ornamenter (som fx. på et broderi). Udtrykket rummer her dog også betydningen ‘forsynet med tunger til at tale med’, dvs. ‘forsynet med ord’.

henrandt, henløb (præteritum pluralis).

spor efter et skibs stævn.

skib (forstavn brugt som pars pro toto).

vågn (imperativ pluralis).

råb (imperativ pluralis).

himmelen.

samler.

hårdt.

pulpitur i en kirke; sml. svalegang.

foragt (imperativ pluralis).

luen, flammen.

Koret i Lunds domkirke.

vend (imperativ pluralis).

sorgfuld, bedrøvet.

faret (gl. perfektum participium).

synk (imperativ pluralis).

hanen, der galer ved midnatstid.

ræk (imperativ pluralis).

kom (imperativ pluralis).

hjælp (imperativ pluralis).

stor sprække i jordoverfladen.

tyde, dechifrere; men også løfte (fx. en sten) med hjælp af staver.

ornamentbånd (på billedsten) med runeindskrift.

til stadighed, urokkeligt eller varigt.

også.

hurtigt, ilsomt.

historisk eller mytisk fortælling, saga.

hurtigt.

åbner.

kækt, modigt.

give, forunde.

liv, der behager djævelen.

sløver.

søjler, støtter.

bor.

higer, tragter (efter), længes.

til stadighed.

gerning, handling.

også.

gerninger, handlinger.

således.

også.

(åndelig) forbindelse eller samvær.

fager, smuk.

afbilde af, lighed med.

også.

vederfares, skete for.

åbne.

udtaler, melder.

gik (præteritum pluralis).

indgraverede, indridsede.

arbejde, beskæftigelse.

erindring, minde.

flok af dygtige historiefortællere.

klart, tydeligt, let.

de svundne tider, fortiden.

med sikkerhed, sandelig.

således.

udkommet, udgivet.

hændelser, begivenheder.

lader.

kløgts, klogskabs.

tabt.

således.

nabolag.

egl. bogen, der indeholder middelalderlige (islandske eller norske) sagaer, her forstået som udtryk for den norrøne (saga)litteratur.

brave, snilde, tapre.

således.

endnu.

egl. afslutte vor livsrejse (dø). Udtrykket trækker her dog ikke kun på betydningen af ‘stav’ som ‘vandringsstav’, men også som ‘slagvåben’, muligvis også på ‘rimstav’.

styrkes.

forstærke.

flok af frænder, slægtninge (af norrønt frændabálkr).

deles ud.

dørtærskel, som ubudne gæster ikke må overtræde.

i hvert fald.

gøre sig i stand, pynte sig op.

nederste del (fra taljen) af en klædedragt, der også dækker overkroppen.

guldindvævet silkestof, noget meget kostbart eller værdifuldt.

på ny.

fortsætte.

ikke sparet, brugt fuldtud.

utvivlsomt, sikkert.

nu til dags, i vor tid.

slægtskab.

her vel ‘nordmændenes øre’; en personifikation af den norske landsdel Agder (Sørlandet), der geografisk ligger tættest på Danmark.

her vel ‘danskernes tale, sprog, litteratur’; en personifikation af Vendsyssel i Nordjylland, der geografisk ligger tættest på Norge og på landkortet ligner en tunge.

stylter, lavet af tilhuggede grantræer.

selv om.

også.

også.

her: (lader de) arrogancen fare.

indholdsløs tale.

erstatningsprodukter for de ægte varer.

åbnes.

krigere; Grundtvig trækker her dog også på betydningen ‘rise’.

person af fornem (adelig, fyrstelig) stand.

denne gang.

luk (imperativ pluralis)

tilgiv (imperativ pluralis).

husk (imperativ pluralis).

således.

også.

lyt (imperativ pluralis).

se (imperativ pluralis).

historiefortællere.

parat, til rådighed.

således.

berettigede, rimelige.

fremragende eller ædle personers.

til spilde, tabt.

her: klassisk.

bogstavrimet, allitterationen (et bærende element i skjaldedigtningen).

kritikerne.

her: skjaldestroferne i 👤Snorres ►Heimskringla.

her: formåen.

her henvises sandsynligvis til 👤Jón Óláfssons register og Index vocabulorum, som 👤Schøning i forordet til sin ►Heimskringlaudgave (1777 bind 1, s. XXIII) omtaler som værende under udarbejdelse, men som først blev publiceret i 1820 som bind 6 af folioudgaven.

her: fordrejning, forvanskning; egl. uregelmæssig eller forkert ombøjning, fold (fx paa papir eller tøj).

beholderen, der indeholder tryksværte; her i overført betydning ‘tilsværtende kritik’.

instrumentet, der udbasunerer ros, her i overført betydning ‘overdreven ros’.

kritisere på en smålig måde.

spioner.

rige, som han har en nedarvet ejendomsret til.

give.

af højeste klasse, af bedste slags.

forberedte, belavede.

datter.

da.

før.

følte, fornemmede (gl. præteritum singularis).

riget, som han har en nedarvet ejendomsret til.

bygd eller landdistrikt.

den skovrige provins, egn.

af norrønt Óláfsbú, navnet på flere forskellige gårde eller steder, hvor 👤Olav den Hellige har overnattet på vejen til Stiklestad.

de bebyggede egne, landområderne.

her: blev opdelt.

(udelades i moderne sprogbrug).

røvere, (fredløse) personer, der opholder sig i skove og ødemarker og plyndrer vejfarende.

eftersom.

også.

antag (imperativ pluralis).

norrønt, beboere af (afsidesliggende) skovområder, specielt de skove, der dannede grænsen mellem det sydlige Norge og Sverige (Markir, i dag Dalsland).

norrønt, beboere af (afsidesliggende) skovområder, specielt de skove, der dannede grænsen mellem det sydlige Norge og Sverige (Markir, i dag Dalsland).

vestgermansk stamme, der omkring 100 f.Kr. boede ved Øvre Main i Sydtyskland.

griller, sære eller tåbelige ideer.

her: udsmykke.

højdedragene, der ligger mod vest. Ifølge det norrøne forelæg er dette ikke et stednavn.

foran.

tydeligt, nøjagtigt.

sjællænder, dvs. ordet ‘rivelig’ er et sjællandsk dialektudtryk.

norrønt rjúfa, ‘rive hul i noget, afbryde’.

norrønt veðrit er rofit, ‘vejret er klaret op’.

bebyggede egne, landområder.

bemærkelsesværdigt.

varligt, forsigtigt.

fuldvoksne.

høvdinger (af norrønt hersir, en norsk høvdingetitel, der var arvelig).

gik til forræderisk angreb.

da.

meget store omfang.

fæste tillid.

trådte (arkaiserende præteritum).

adelsmænd, der forrettede tjeneste ved hoffet, her: hirdmænd.

stolt, mandig, ubøjelig, fortrinlig.

kongens huskarle (norrønt gestir), en lavere gruppe i hirdens hierarki, der fungerede som en slags politi.

her: opdeles, inddeles.

grupper, hærafdelinger.

bekendte.

også.

kendetegn, mærke.

blyhvidt.

her: krigsråb.

frem.

del (imperativ pluralis).

gruppe.

slagordenen, dvs. formen, hvori hæren er opstillet til kamp.

position, plads.

slagorden.

da.

inddelt.

udsendt.

landområdet.

møde, som en høvding holder med sine mænd og/eller sine husfolk.

våbenmagt.

bygd.

bygd.

det ene efter det andet, uden undtagelse.

intet; egl. hverken pinde eller stænger (fra bygningskonstruktionen).

orlov, tilladelse til at forlade en tjeneste og rejse hjem.

skal vel forstås som ‘en bonde har en mening, indtil han får en ny’. Det norrøne forelæg kan oversættes med ‘det forholder sig sådan med bønder, at alle synes bedst om det nyeste råd’. ‘Bondeganning’ betyder ‘noget, der er efter en bondes behag eller ønske’.

noget, der er efter ens behag eller ønske.

lat., ‘det glæder ganen’; Grundtvigs etymologiske sammenkædning af ‘ganning’ (norrønt gáningr) og ‘gane’ (norrønt gan) er forkert.

folk fra den norske landsdel Trøndelag.

brand, brændende hede.

afkøling.

værelse.

hidsighed.

hårdt, strengt.

svig, forræderi mod sin herre eller konge.

strides, slås.

landområdet.

slagtekvæg.

livsfornødenhed.

bondehærens spioner.

ophold for natten.

i ly af skjoldene (der blev sat op rundt om lejren).

også.

her: hærafdeling.

høvdingerne (af norrønt hersir, norsk høvdingetitel, der var arvelig).

i forvaring (tillidsfuld overdragelse af noget, som vedkommende skal stå til ansvar for).

uddel.

fattiglemmer.

(over)give.

gave, skænket til en kirke til fordel for en afdøds sjæl (med forpligtelse til at afholde sjælemesse paa vedkommendes dødsdag).

bemærkelsesværdige.

efter et løst skøn, uden fast grundlag.

kreds af krigere, der står tæt sammen med skjoldene foran sig.

kredsen af krigere, der står tæt sammen med skjoldene foran sig.

plejesøn.

foran.

behøver ikke.

meget.

pilgrimsrejse (til Rom).

vigtigt, uopsætteligt ærinde.

opildnende digte, der skal ægge krigerne til kamp.

(kvinde)værelse.

krigere.

træng jer sammen (imperativ pluralis).

knag (imperativ pluralis).

mænd fra den norske landsdel Trøndelag.

slagordenen.

således.

fugle i kongens hal; poetisk omskrivning (kenning) for ‘skjaldene’.

kamp- eller dødsstunden.

da.

slummer, søvn.

da.

af al kraft; af fuld hals.

længere.

krigere.

tøv (imperativ pluralis).

vågn (imperativ pluralis).

behjertede, tapre, raske.

poetisk omskrivning (kenning) for ‘kamp’.

på samme tidspunkt, (lige) i det samme.

da.

fortræffeligt.

her: digt, der ægger krigerne til slaget.

vejede (gl. præteritum).

vægtenhed for metaller (ca. 233 g).

modtog.

også.

erfarer, hører.

guld-prægtige; dvs. sværdet er prægtigt eller kostbart som guld (ordet er kun belagt hos Grundtvig).

poetisk omskrivning (kenning) for ‘slag’ (ravne æder de faldnes lig).

meget stor mængde.

kongens huskarle (norrønt gestir), en lavere gruppe i hirdens hierarki, der fungerede som en slags politi.

i særdeleshed, specielt.

norrønt hrútr, vædder.

usædvanlig, overordentlig.

slagordenen.

befalede (gl. præteritum).

vredt, ubarmhjertigt.

den unge skjald (sml. ‘ungersvend’); her 👤Harald Hårderåde selv.

kamp, egl. krigerbeskæftigelse eller krigerforsamling.

gå.

skulder; skulderparti og den øverste del af ryggen.

da.

våbenlarm.

også.

modtage.

ham (gl. akkusativ).

også.

råder eller disponerer over.

således.

så meget des værre.

(er de) stedt.

norrønt hneitir, ‘den, der slår’, af verbet hneita, ‘slå’ eller ‘stikke ud, overgå’; navnet på 👤Olav den Helliges sværd.

ringbrynje.

poetisk omskrivning (heiti) for ‘blod’.

også.

her: konge; af norrønt gramr, ‘den grame, vrede’, poetisk udtryk for ‘hersker, konge’.

gik (gl. præteritum pluralis).

fanebærer, bannerfører.

udtaler, melder.

norrønt, ‘[som han] udformede efter ►Skabelsesberetningen’.

norrønt drápa, ‘lovprisningsdigt med omkvæd’.

bemærkelsesværdige, interessante; her måske også besynderlige.

poetisk omskrivning (heiti) for ‘blod’.

således.

en krigers bedrifter, kamp.

armringe, typisk af guld (kongens belønning til skjalden for et vellykket digt).

skete; bibelsk sprogbrug, der vækker allusioner til ►Luk 2,1.

bemærkelsesværdige, påfaldende.

prydet, ornamenteret.

beslået med guld.

til deres ret.

gav.

sølvtallerken.

her: gerninger.

herredømme.

slagordenen.

slagorden (gl. ordform).

befalede (gl. præteritum).

da.

store omfang.

her: ikke.

høvdingerne (af norrønt hersir, norsk høvdingetitel, der var arvelig).

erfarede.

her: rejsen tilbage mod Norge efter 👤Olav den Helliges landflygtighed i Garderige i øst.

skrabsammen.

personerne fra den norske landsdel Trøndelag.

biskop ved hirden, dvs. ved hoffet.

formåen.

bymændenes forsamling til drøftelse af fælles anliggender.

norrønt húsþing, forsamling, som en høvding indkalder sit følge til.

bymændenes forsamling til drøftelse af fælles anliggender.

brug (imperativ pluralis).

jeres (gl. neutrum singularis).

vidt omkring.

lande eller riger, der betaler skat til en fremmed hersker.

kår.

det ene efter det andet, uden undtagelse.

ham (gl. akkusativ).

udenlandsk.

røvere, (fredløse) personer, der opholder sig i skove og ødemarker og plyndrer vejfarende.

her: forbrydere, bedragere.

ondsindede eller forbryderiske personer.

kom (imperativ pluralis).

bytte.

de skal ligge (optativ).

med mindre.

krigsbefalingsmand, hærfører.

erfaren, kyndig.

på én gang.

ringeagt, hån.

drister, vover.

personer fra den norske landsdel Trøndelag.

adlyde.

person fra Håløy (Hålogaland i Nordnorge).

behøver slet ingen.

ram på.

ulejlige.

tåbeligt foretagende.

her: skal.

blinker med øjnene, blunder, slumrer.

samdrægtig, i fuld enighed.

hurtighed, beslutsomhed.

angst, ængstelse.

da.

fribårne tjenere (af norrønt húskarl).

veludrustede (med våben og rustning).

den centrale hærafdeling i slagordenen.

personer fra den norske landsdel Trøndelag.

hålogalændere, personer fra Hålogaland i Nordnorge.

personer fra Ryfylke (Rogaland i Sydvestnorge).

personer fra Hordaland (fylke i Vestnorge).

personer fra Fjordane (distrikt i Vestnorge).

person fra Sogn (distrikt i Vestnorge).

blevet idømt.

fordelt, inddelt.

slagordenen.

ram på.

foran.

her: flygte.

kampråbet.

her: kampråb.

frem.

guldbelagt lanse, spyd.

skud på skrømt, der ikke skal træffe.

således.

her: fra et ubetydeligt, lavt socialt lag.

hærskrig, krigsråb; Grundtvigs egen orddannelse.

norrønt heróp, ‘hærskrig, krigsråb’.

kampråb.

højtliggende.

således.

slagorden.

fribårne tjenere (af norrønt húskarl).

poetisk omskrivning (kenning) for ‘krigere’.

her: ubøjelige, uovervindelige.

krigere.

egl. ‘slagmarkens træer’, poetisk omskrivning (kenning) for ‘krigere’.

kamp, blodbad.

for sent.

hålogalændere, personer fra Hålogaland i Nordnorge.

personer fra den norske landsdel Trøndelag.

gik (præteritum pluralis).

stødte (præteritum pluralis af ‘stinge’).

her formodentlig: køller.

norrønt skeftifletta, et slags kastespyd.

gruppe, hærafdeling.

da.

befalede (præteritum singularis).

egl. den ædle flok; her: hærens hovedstyrke.

udvalgt, udnævnt.

poetisk omskrivning (heiti) for ‘blod’.

poetisk billede for det flagrende banner.

kreds af krigere, der står tæt sammen med skjoldene foran sig.

spidsen af slagordenen.

kongen over høvdingerne, her: Olav den Hellige.

personer fra den norske landsdel Trøndelag.

hårdt.

poetisk omskrivning (kenning) for ‘kampen’.

krigerhænder.

kenning (poetisk omskrivning) for ‘kamp’.

venlig.

tilhørende en (eller flere) person(er) fra Trøndelag i Norge.

tindingen eller den øverste del af hovedet.

da.

sprang (præteritum pluralis).

blinkede, blussede.

krigere.

faldt (gl. præteritum pluralis).

også.

her: gik ned.

dække gløderne med aske for at hindre ilden i at gå ud (om natten).

gik.

foran.

Hordalændernes (personer fra Hordaland i Vestnorge).

Ryfylke-folkets (personer fra Ryfylke/Rogaland i Sydvestnorge).

hærafdeling i slagorden.

hofte- eller knælang trøje fremstillet af rensdyrskind.

smidig kæp, stok.

udvekslede.

hofte- eller knælang trøje fremstillet af rensdyrskind.

poetisk omskrivning (uægte kenning, Grundtvigs egen orddannelse), som formodentlig står for ‘rustning’: Lud er en stærkt basisk opløsning, der bruges til at garve hud. Det, der “garver” krigerens hud, dvs. gør den hård og modstandsdygtig, er hans rustning. Tore Hund har netop ikke rustning på, men er iklædt rensdyrskind i stedet.

garvede, hærdede.

hund.

skulder; men kan også betyde hårdhed.

den bagerste, tykke del af øksehovedet.

befalede (gl. præteritum).

også.

modigt, udfordrende i våbenbrug.

forrest.

kongens øverste hofembedsmænd og talsmænd. Den norrøne titel stallari tilkom lederen af hirden, men betyder oprindeligt ‘staldmester’.

folkeforsamling, folkemøde.

her: götiske; egl. gotlandske.

da.

skatkammeret.

datter.

medmindre.

flittigt, ihærdigt.

fine manerer, fine (selskabelige) dannelse.

her: lagde.

vedholdende, ihærdigt.

anstrengte sig af alle kræfter.

også.

da.

i nogen tid.

tjenerinde, som følger en højerestående person for at yde selskab, opvartning e.lign.

snuppede, greb, bortførte.

her: jættens bolig.

påtaget sig kvindeskikkelse.

snuppet, bortført.

vide.

her: uden at løfte blikket; egl. med sløve, matte øjne.

flakkede, vandrede.

geder.

geders.

poetisk omskrivning (kenning) for ‘skibe’; en karm er en stor og bekvem vogn.

geder.

gå (imperativ singularis).

bred som vingefanget på en stor fugl.

skib, der drives af vinden.

længtes stærkt, higet.

fat medlidenhed, vis nåde (imperativ refleksiv).

gedebukke.

smukke, dejlige.

vandrede, flakkede.

således.

rose, poetisk udtryk for (ung, smuk) kvinde.

måde at bevæge eller opføre sig på.

høviskhed, vennesælhed.

fingerspidserne.

fingeret bryllup.

forunderlige, vidunderlige.

i tre samfulde dage, dvs. tre dage i træk.

her: langtrukne, møjsommelige foretagende.

kreds af krigere, der står tæt sammen med skjoldene foran sig.

krigere.

bemærkelsesværdigt.

rigets støtter eller grundpiller, her i overført betydning om rigets stærkeste krigere.

fyrre.

krigere.

fællesskab.

mangel, fejl.

krigere, der blev til overs efter kampen som en levning.

efterfølger.

götiske.

lat., ‘konge af Götland’.

lat., ‘göternes konge’.

lat., ‘det götiske rige’, dvs. Götland.

efterkommere.

også.

kvindernes værelse, opholdsrum eller hus.

opfostre.

kvindernes værelse, opholdsrummet for kvinderne.

også.

slås, kæmpe.

foran.

den unge, ugifte kvindes værelse eller hus.

tog om sine skuldre.

ledet ved indgangen til borgen.

her: lanse, spyd.

da.

også.

behagede slet ikke moderen.

datter.

kvindeliv, tilværelse eller levemåde som kvinde.

modgang, genvordighed, kamp.

blakmændenes (østeuropæisk folkeslag).

lat., ‘blakmænd’ (østeuropæisk folkeslag).

befalede (gl. præteritum).

blakmændene (østeuropæisk folkeslag).

tage flugten.

blakmændene (østeuropæisk folkeslag).

gled, skred.

nemt, hurtigt.

fik (præteritum pluralis).

kurs, retning.

spioner.

undersøge, udforske.

stedets beliggenhed, beskaffenhed.

bredte sig over, spærrede.

skamplet.

forgængere.

med sikkerhed.

ryddet dækket.

uventet.

omfavnede, greb.

også.

(kærlig) hustru.

her: møje, anstrengelse.

alene.

her: energiske, opvakte.

glemt.

måde, krigere taler på.

poetisk omskrivning (kenning) for ‘kamp’.

(være) faldet.

krigere.

fredelige, tæmmede.

unge, uerfarne mand (flødeskæg).

nydelige.

fremragende eller ædle personer.

også.

en krigers livsbane, levevej.

sølvmine.

bjældeklang (klingrende lyd fra bjælder).

her: slog ihjel (præteritum af gl. ‘veje’).

en enfoldig, tåbelig persons udtalelser.

ødelægge.

uenigheds, splids.

person, der ivrigt og i ond hensigt fremfører sladder eller bagvaskelser.

tilbøjelig til det gode, dvs. velsindet, velmenende (Grundtvigs egen orddannelse, formodentlig på basis af den norrøne adjektivendelse -víss, ‘tilbøjelig til’).

retfærdig, retsindig.

angelsaksisk, første led i ordet bile-wit, ‘mild, venlig, uskyldig, enfoldig’.

angelsaksisk bile-wit, ‘mild, venlig, uskyldig, enfoldig’.

lat. ‘enkel, klar, ligefrem, ærlig’.

lat. ‘mild, blid, venlig’.

af norrønt bǫlvíss, ‘ondskabsfuld, skadelig’ (poetisk ord, forekommer kun i Eddadigtningen).

tilbøjelig til det onde, dvs. ondskabsfuld, ildesindet (Grundtvigs egen orddannelse på basis af norrønt bǫlvíss, ‘ondskabsfuld, skadelig’).

tilbøjelig til uret, dvs. uretfærdig.

endnu.

bemærke.

sprogforskere.

da.

hørte om, fik kundskab om.

således.

kvindernes værelse eller hus, opholdsrummet for kvinderne.

tildelt.

sovested.

tørrede.

harv (bearbejd med en harve; imperativ pluralis).

gå omkring.

vip (imperativ pluralis).

mårskind.

brodere- eller syramme.

erklærede for sandt, bekræftede.

også.

her: bølge.

skibstov.

bøjede.

kvindernes værelse eller hus, opholdsrummet for kvinderne.

hornlignende instrument, her forstået som signalgiver ved et slag.

husk (imperativ pluralis).

vandrer.

blomstrende.

vandrer.

tog.

snart.

smukkeste, dejligste.

blomst.

kongedatter.

vil (gl. 2. person singularis).

også.

skal (gl. 2. person singularis).

lat., ‘afrejse, det at tage (her: slippe) af sted’.

broget, vanskeligt, besværligt.

slog den ene ned efter den anden uden undtagelse.

den forsamlede mængde af mennesker.

indvendte, påpegede, mindede om.

udueligt, dårligt råd.

datter.

strofer, der udtrykker en forbandelse.

skål eller bæger, hvorved der aflægges løfte om store bedrifter.

er (gl. 2. person singularis).

bytte.

også.

budbringere, der sendes i forvejen.

sank, faldt, døde (præteritum pluralis).

af min hånd.

ulyksalig, elendig.

truslen om at blive sendt til gudinden ►Hels dødsrige (fra norrønt helvegr, ‘vejen til de afdødes hjem’).

opholdsrummet for kvinderne.

opholdsrummet for kvinderne.

samtykke.

sætte på prøve.

også.

opholdsrummet for kvinderne.

sammen.

nøl (imperativ pluralis).

hæng (imperativ pluralis).

uforgængelig, evig.

(kærlig) hustru.

knyt (imperativ pluralis).

forlove sig med.

skrig (imperativ pluralis).

bytte.

hør (imperativ pluralis).

hændelse.

udtale, melde.

lat., ‘landdistrikt, landsby’ (dativ singularis af lat. pagus).

lat., ‘landdistrikt, landsby’.

også.

lat., ‘Habors sletter’.

lat., ‘landdistrikt, landsby’ (dativ singularis af lat. pagus).

lat., ‘man skal tilføje ordet dræbt’.

krigstogt.

her: (på havet og) i nærheden af eller i læ af, ud for.

hørte om, fik kundskab om.

sjællænderen.

kærlig hengiven som en ven.

fornuftig, gyldig, saglig begrundet.

begå landsforræderi.

slås, kæmpede.

modtaget.

krigere.

lat., ‘hærenes bugt’.

det selvsamme sted (gl. eller dialektal form).

roere.

lat., ‘tropper, styrker’.

lat., ‘hjælp, undsætning’.

lat., “bemandet med et lille antal roere” (overs. ►Zeeberg 2005, bind 1, s. 479).

stejl.

kratskov.

minde, erindring.

Grundtvigs egen orddannelse, formodentlig ment som stav eller stok, der er viet til dødsgudinden ►Hel.

lat., ‘døds-mose’. 👤Zeeberg oversætter navnet med “Helkær” (►2005, bind 1, s. 479), mens 👤Schütte gengiver det som “Helvedes Kedel” og identificerer det med et sted med samme navn i nærheden af Sigersted på Midtsjælland (►1918, s. 36-38).

døds-mose.

Grundtvig vælger at læse ordet som palus (i genitiv: pali): ‘pæl, pind’, og ikke som lat. palus, (i genitiv: paludis): ‘mose, kær’, hvilket dog er den korrekte læsning her.

lat. palus (genitiv: pali): ‘pæl, pind’.

lat. (genitiv), ‘de afskårne grenes’.

af norrønt feikn, ‘fordærvelig, skadelig’, og norrønt stafr, ‘stav, pæl, rimbogstav’. Ordet kendes kun fra poesien og optræder udelukkende i pluralisformen feiknstafir, ‘rædsels-runer’.

norrønt gambanteinn, en slags tryllestav (poetisk ord).

ord på folkesproget eller fra dialekterne.

lat., ‘døds-mose’.

da.

flygtede.

også.

langvarige, møjsommelige foretagendes.

høvedsmænd, hærførere.

blev dag, blev lyst.

også.

således.

undslap.

sønnedatter.

kongeslægt, hvis medlemmer ved deres fødsel har ret til tronen.

førnævnte.

bedrift, arbejde, beskæftigelse.

udgivelse.

danefæ, national kulturarv fra fortiden.

udgives.

arvegods.

rigsbankdaler navneværdi.

skilling i rigsbankpenge.

rigsbankdaler.

rigsbankdaler navneværdi.

se mulighed for at skaffe, klare.

halvdelen.

her: kobberstikket.

arbejde, beskæftigelse.

opgive håbet.

også.

opildne, fylde med begejstring, kraft eller lidenskab.

døde; bibelsk sprogbrug (se fx. ►2 Kong 22,20).

endnu.

Ridder af Dannebrog.