↩ Om Vaaren mens Kong 👤Olav tøvede i 📌Sverrig, havde han ⓘ sine ►Speidere inde i 📌Norge, og de kom alle hjem med den Beskeed, at det var en farlig Sag at færdes der, og raadte ham med een Mund fra at drage ind i Landet; men han blev dog ikke desmindre ved sit Forsæt, at hjemsøge 📌Norge, og spurgde Kong 👤Ønund, hvad Regning han kunde giøre paa hans Hjelp til at indtage sit ►Odelsrige? dertil svarede Kong 👤Ønund, at Svenskerne var ikke meget for at nappes med de Norske, thi, sagde han, vi veed det alt for godt, at det er haarde Halse og dygtige Karle, saa det Lands Folk er ikke godt paa Strid at giæste; see, derfor skal jeg nu med eet Ord sige dig hvad jeg vil giøre, jeg vil ►flye dig 2Firehundrede Mand, Karle ►udaf Vælten, de raskeste Svende jeg har i min Gaard, med Hjelm og med Brynie, og saa desforuden giver jeg dig Lov til at hverve i mit ganske Land saa mange som du kan, og som har Lyst til at giøre dig Selskab. Dette Tilbud tog Kong 👤Olav imod, og ►lavede sig derpaa til Reisen; men sin Dronning 👤Astrid og sin ►Daatter 👤Ulfhild vilde han lade blive i 📌Sverrig.