↩ Men nu 📌Norge! Ja, hvad skal jeg sige, jeg har jo alt længe mærket, og sagt jeg mærkede, at ►Agdes Øre bøiede sig lidt storagtig fra ►Vendils Tunge, og det var i de sidste Dage endda ikke saa lidt, og 👤Gerhard Schønning var ikke den eneste Nordmand som pegede Fingre ad ►Saxo, hvis Sagn dog syntes ham ret gode at stoppe Huller med i ►Landfedgatal, naar de kun lod sig flytte over Havet, og fik sig ►Granestylter for Fuglevinger og Brum for Sang; jeg veed det meget vel, at man i 📌Norge beloe ►Saxo, mens man i 📌Dannemark ophøiede ►Snorro, jeg veed det Alt og meget mere, som jeg nødig gad hørt, jeg veed det godt at de kiære Nordmænd er et haardt Folk, og bære baade Hierte og Næse en god Deel høiere end vi, ►og end det er tilbørligt, men jeg veed ogsaa at ere Nordmænd, at sige de jeg kalder ægte Nordmænd, end tit ei gode just at faae i Tale, saa er det ►og kun derom det giælder meest med dem, thi faaer man dem i Tale, da XXVIIer det ►og Folk med hvem man kan tale sig til Rette, og bøie de sig kun til at høre, da lade de ►og ►Hjertet synke, og da finder Sandheds Røst det paa sit rette Sted. Nu, var det min Hensigt at lokke Penge fra de Nordmænd til ►Saxo eller mig, da var det slet ikke svart, men da talde jeg ei heller, som jeg taler her, men efterdi nu det er ikke Sagen, men Sagen er at føle dem paa Hjertet, see derfor taler jeg saa frit, det er ei 21 (US) Tiggerbørn og ei Skiftinger, det er ei ►Vandsnak eller Barnepjat, ei ►Krap eller Tangsalt hvis Sag jeg taler her, men det er Fædrenes kongelige Sendebud, det er 👤Saxo og 👤Snorro, der staae med Favnen fuld af Fortids Guld, af herlige Klenodier som de vil skiænke, naar kun Dørene ►oplades, det er disse Adelsmænd, som trænge ei til Nogen, som naar de ei af Kiærlighed til en vanartet Slægt lod sig bevæge til en Aftenvandring over den vindaabne Mark og de iisklædte Fjelde, kunde anderledes hvile sig paa deres Laurbær end vor Tids priste Veteraner og ►Kiæmper, der mod dem ere Grønskollinger og Dværge, der først maae med dem giennemleve et halvt Aartusinde, styrke, undervise og glæde Millioner, før de naae deres Skuldre; det er saadanne Svende hvis Ærende jeg røgter, i hvis Navn jeg taler, og slet maatte jeg kiende mine Folk, om jeg vilde tigge dem Huslye med sledske Ord, staae krum med Hat i Haand for at fange den usle ⓘ Skilling, der dog vel ei kan fare bedre end med saadanne Riddersmænd, for hvem hver en ►Ædling bøier Hovedet, naar XXVIIIhan faaer Syn paa ►Frodes Guldring, og paa Hellig 👤Olavs hvide Skjold.