↩
O! troe du mig, Kjæreste fiin!
Din Dødsdag den vorder ►og min,
Hvorefter mon leve jeg skulde,
Naar du ligger kold under Mulde?
Nei, ►skalst du for Øxen dig bøie,
Ja hvor du saa lukker dit Øie,
Paa Straa, under blinkende Sværd,
Hvad heller paa skummende Bølge,
Ei længer jeg Livet har kjær,
Mig lyster kun flux dig at følge,
65
(US)
Og ende paa selvsamme Viis,
Thi Hjertet kun ønsker den Priis:
“Sin ►Habor saa troe liden ►Signe
“I Død som i Liv vilde ligne.”