↩ Det klang i Ternernes Øre, som om det var ►Hake hun roesde paa Skrømt, men ►Habor for Alvor, og der ►Hildegisel fornam at han maatte hos ►Signe staae tilbage for ►Habor, da blev han bister tilgavns, og kjøbde for Penge en blind Mand, ved Navn ►Bolvise, til at ►forspilde Venskabet imellem ►Sigars og ►Hamunds Sønner. Den samme ►Bolvise var den Ene af Kong ►Sigars ypperste Raadgivere, thi saadanne to gamle Mænd havde ►Kongen altid om sig, og gjorde hardtad aldrig nogen Ting uden efter som de raadte ham; men der var ellers en himmelhøi Forskjel paa de to 71kloge Mænds Tænkemaade, thi den Ene gjorde al sin Flid med at tale Uvenner til Rette, og forlige dem i Minnelighed; den Anden derimod var aldrig gladere end naar han kunde sætte Splid iblandt Venner, og hvor han saae en ►Tve 62 (US) dragts► Gnist, der puste til som en ►Øretuder *Til det Mærkelige i denne Fortælling hører ogsaa de to Gamles Navne: ►Bolvise og ►Bilvise, thi det er aabenbar deres Kjendenavne, som en Skjald har givet dem efter deres Klogskabs Vilkaar, ►Bilvise er den ►godvise, ►retvise, af Ordet viis og ►bile som endnu findes i det Angelsaxiske ►ⓘ bilehvit, ►simplex, ►mitis, og ►Bolvise veed man betyder ►ondviis, ►uretviis; men herved er ►end at ►mærke, hvor gammelt altsaa Ordet viis er hos os, saavelsom hos Angelsaxerne, der endog have Ordet Viisdom, og saadanne Spor skulde ►Sproggranskere give Agt paa.. ►Bolvise sværtede nu ►Hamunds Æt for ►Sigars Sønner med løgnagtig Bagtale, og forsikrede dem saa ærlig, at det var Folk som aldrig brød sig enten om Troe eller Love, og som man derfor maatte holde i Skranker, ikke med Ord og Forbund, men med Sværdet over Hovedet. Han fik da ogsaa rigtig Ungersvendene sat sammen, og der stod et Slag i 📌Hamundsfjord, hvor baade ►Helvin og ►Hamund faldt for ►Sigars 72Sønner. ►Habor var dengang langveis borte, men ►der han ►spurgde sine Brødres Fald, kom han over ►Alf og ►Alger med friske Folk og svalede sin Hevn i deres Blod. ►Hildegisel blev derimod skudt i Flugten med et Spyd igjennem sin Bag, hvilket gav Anledning til at skose Tydskerne, thi ved slige Leiligheder maae Skam og Skade gjerne følges ad.