↩ Nu rykkede da Bondehæren frem med Hovedbanneret som 👤Kalv og 👤Harek lode bære ►for sig, og 40kom til 📌Stiklestad, hvor Kong 👤Olav havde været alt en Stund, men dog begyndte Slaget ikke strax, thi paa begge Sider havde man, hver Sit, at tøve efter. Bønderne vilde ikke begynde, fordi de havde ikke nær alt deres Folk samlet og mange kom drattende bagefter; desuden var 👤Thore Hund med sit Selskab allerbagest, for at Folket ikke skulde ►løbe, naar de fik Syn paa Fjenden, og hørte ►Valskriget, og 👤Kalv vilde bie til 👤Thore kom. Kong 👤Olav vilde ikke heller begynde, fordi han ventede paa 👤Dag og hans Følge, og nu kunde man allerede skimte 👤Dag hvor han rykkede frem. Bønderne havde det ►Ordsprog imellem sig til at muntre hinanden i Slaget: ►Fram, ►fram, Bondemænd! og det er sagt for Sandhed, at Bondehæren var ikke mindre end ti tusend Mand stærk. I den Anledning siger 👤Sighvat Skjald: