↩ Nu var der ogsaa iblandt andre en Mand ved Navn 👤Thorstein Knarrasmed eller Skibbygger, en stor og stærk Karl, en dygtig Kjøbmand og Tømmermand, men tillige en stor Slagsbroder og en slem Manddraber; og han var vred paa Kong 👤Olav, fordi han havde taget et stort, nyt Kjøbmandsskib fra ham, som han selv havde bygget, men det havde 👤Kongen gjort, fordi 👤Thorstein havde ført sig ilde op, og var ►forfalden i Mandebod. Nu var da denne 👤Thorstein med i Bondehæren og han søgde did foran Banneret, hvor 👤Thore Hund havde sit Stade, og sagde: her er min Plads i Dag, 👤Thore, ved Siden af jer, for det har jeg betænkt, at kan vi mødes, jeg og Kong 👤Olav, og jeg kan komme ham saa nær, da vil jeg være den Første til at bære Vaaben paa ham, saa skal han faae det betalt at han tog mit Skib, den Røver, det var netop et Skib, trods noget, at sige til Kjøbmandsbrug. 👤Thore lod sine Mænd give ham Plads, og saa fulgdes han med dem.