↩ Dengang Kong 👤Olav fylkede sin Hær, da beskikkede han hun 34 (US) drede Mand*I den trykte Text staaer Mandtallet ikke, men jeg kan dog ikke troe, at 👤Peder Klausen har sat det til ►paa Beram. som skulde slaae en ►Skjoldborg omkring ham, og være hans Livvagt i Slaget, og dertil valgde han de stærkeste og modigste Karle i Hæren. Derpaa kaldte 👤Kongen ad sine Skjalde, lod dem gaae ind i ►Skjoldborgen, og sagde: her skal I staae og see selv hvad sig begiver i Slaget, saa har I ikke behov at gaae efter Folkesnak og løse Rygter, naar I siden skal digte og rime derom. Saa gik de da derind, baade 👤Thormod Kulsvier, og 👤Gissur Guldbryn, 👤Hofgaard-Rævs ►Fosterson, og 👤Thorfind Mund, og 👤Thormod sagde til 👤Gissur: tag dig iagt, min Bro18der, og staae mig ikke saa nær, ellers bliver der ikke Rum til 👤Sighvat Skjald naar han kommer, thi han vil jo altid staae► for 👤Kongen, og maae da ogsaa, naar 👤Kongen skal synes det er rigtigt. 👤Kongen hørte hvad han sagde, og svarede: I ►tør ikke ved at skose 👤Sighvat slet fordi han nu er borte, thi han har fulgt mig som en ærlig Karl saa mangen god Gang, og nu beder han godt for os, det trænge vi ogsaa ►høiligen til. Lad nu saa være, 👤Konge! svarede 👤Thormod, at Bønner er hvad du nu trænger haardest til, men farlig tyndt vilde der dog see ud om Bannerstagen, hvis alle dine Hirdmænd vare nu paa ► Romerreise, og det var heller slet ingen Løgn hvad vi ankede paa, at Ingen kunde komme frem for 👤Sighvat, om man ogsaa havde ►modent Ærende til Eder. Siden snakkede Skjaldene over med hinanden, at det kunde være artigt nok at gjøre nogle ►Hvæsseriim til Slaget som nu var for Haanden. Først qvad da 👤Gissur: