↩ Derpaa brød 👤Kongen op og drog ind ad Dalen til, den ganske Dag. Om Aftenen samledes Hæren og laae om Natten ►i Skjoldelye under aaben Himmel, men saa snart det blev Dag, stod 👤Kongen op og drog videre med Folket gjennem Dalen. Paa denne Dagreise strømmede der Bønder til 👤Kongen i Hobetal, de Fleste af dem stødte ►og til hans ►Fylking, og de sagde alle med een Mund, at ►Herserne havde sanket en urimelig Hob Folk, og agtede at slaaes med 👤Kongen. Da tog 👤Kongen Sølv op, mange Mark paa Slump, og gav en Bonde dem ►til troer Hænde, med de Ord: gjem du den Skilling, Bonde, og ►skift den saa ud til Kirker og Præster og ►Almisselemmer, alt som en Gave for de Mænds Sjæle som stride imod os, og falde i Slaget! Men, 👤Konge! sagde Bonden, vil I da ►flye 17mig Penge desuden til ►Sjælegave for eders egne Mænd? Nei, svarede 👤Kongen, disse Penge giver jeg for de Mænds Sjæle, som ere paa Bøndernes Side i Slaget, og falde for vore Vaaben; men selv staae vi Last og Brast med alle de Mænd som os følge, og falde i Slaget, og deres Sjæl er vel forvaret.