↩ Men der Kong 👤Olav mærkede Folkets ►Hastighed, da slog han til Lyd, tog Ordet og sagde: visselig have Bønderne ei bedre fortjent, end at 15det skulde gaae efter eders Villie; I veed ogsaa jeg har gjort saa meget før, baade brændt dem Huus over Hoved, og tugtet dem paa andre Maader ►strængelig; men det gjorde jeg dengang, fordi de vare faldne fra Troen og toge Hedenskabet op igjen og vilde ei lyde mine Ord, med at lade Afgudsdyrkelsen fare. Dengang var det altsaa Guds Sag vi havde at forfægte, men den ►Herresvig de have nu begaaet, er ingenlunde 33 (US) dermed at ligne, thi det er kun mig de have sveget. Vist nok skikker ogsaa dette sig kun slet for Mænd med Ære i Livet; men ikke desmindre maae jeg finde det sømmeligt at fare lidt læmpeligere med dem nu, da de kun have forbrudt sig mod mig, end før da de vilde ►stimes med Gud. Det er da min Villie, at I fare fredelig frem og intet Hærværk øve; thi jeg vil først tales ved med Bønderne, og kunde vi komme til Forlig, da saae jeg det helst; men vil de endelig slaaes, da skeer jo Eet af To, enten falde vi i Slaget, og da er det klogest ei at fare heden med Rov, eller vi seire, og da ere vi de Mænds Arvinger som stride imod os; thi hvad enten de saa falde eller flye, have de al deres Odel og Eie forbrudt. See, da er det godt at gaae ind til pæne Huse og til fuld Besætning, da Ingen derimod har Nytte af hvad Ilden nyder, og der er ingen Velsignelse ved Rov, 16det meste gaaer til Spilde. Nu vil vi brede os i ►Bøigden, hver haandfast Karl vi finde, tage vi med os, og Folket skal have Lov til at tage ►Slagtenød og anden Kost til ►Nødtørft, men de maae ellers ingen Skade gjøre, dog har jeg Intet der imod, at man slaaer ►Bondespeiderne ihjel, naar man kan træffe dem. 👤Dag med sin Trop skal gaae norden om igjennem Dalen, mens jeg følger Landeveien, men i Aften skal vi mødes og have ►Natteleie sammen.