↩ Jeg har, i Anledning af 24de Sang, sagt, at ►Bjovulf gav ikke ►Hrodgar ►Jettesværdet, thi det var smeltet i det hede ►Troldeblod, men kun ►Hjaltet som ene var blevet tilovers, og hvorpaa de ►mærkelige Runer stode. ►Udg. spørger, om Mennesket ikke veed at ►hilt i Angelsaxisken og ►hialti i ►Edda bruges for det hele Sværd. Hertil svarer Manden, at herom vil han ikke trættes, men at ►Udg. burde vide at der S. 122 staaer om ►Jettesværdet, hvor forunderligt det var at det aldeles smeltede (►gemealt) ret som Iis naar den opløses, hvilket ►Udg. dog selv har oversat. 1143►Erat mirum qvod totus liqvefactus fuerit, glaciei simillimus. At ►Troldeblodet var Skyld deri siges baade i de foregaaende Linier og i de følgende, hvor der tillige staaer at kun ►Hjaltet blev tilbage, og naar nu ►Bjovulf siden S. 126 taler om dette ►hilt og naar det S. 127 gives ►Hrodgar i Haand og dets Runer ►skaandes, da havde Man vel ►skjellig Grund til ved ►hilt her kun at forstaae ►Hjaltet om Ordet end ellers, hvad jeg ikke veed, og 👤Somner fortier, skulde findes brugt for det hele Sværd. Indvendingen, at saa stort et Sagn som det der omtales ei kunde faae ►Rum paa Hjaltet, er det hverken ►Udgvs. eller min, men den gamle Skjalds egen Sag at forsvare, men paa hans Vegne vil jeg dog erindre, at naar han først har tillagt ►Bjovulf tredive Mands Styrke og udtrykkelig sagt (s. 118) at det ►Jettesværd, som naturligt, var enhver anden Mand end ►Bjovulf for ►svært, da kan han fordre at vi skal maale Sværdet efter ►Bjovulf og ►Hjaltet igjen efter Sværdet, hvorved der, som Man let seer, bliver Rum til Adskilligt.