Grundtvig, N. F. S. Nok et Par Ord om Bjovulfs Drape

stædigt hævder.

stemplingen som dreng, uvidende barn.

synes dårligt om.

ubarmhjertige.

her: grammatikken og ordbogen.

seler, et barn ledes i, mens det lærer at gå.

udgiveren.

bemærkelsesværdig.

udgiveren.

den vigtigste grundsætning.

således.

angelsak., som substantiv, af hrođor (da. fordel) eller hređ (da. ære, triumf) og gar (da. spyd); kan dog opfattes som propriet (personen) Hrodgar.

angelsak., som substantiv, af hrođor (da. fordel) eller hređ (da. ære, triumf) og mund (da. hånd eller beskytter); kan dog opfattes som propriet (personen) Hrodmund.

undtagen.

angelsak., som adjektiv, afledning til ‘hræþe’ (da. rede, parat, kvik); kan dog opfattes som propriet (personen) Hrædel.

gøternes.

særligt.

konge over gøterne.

angelsak., ‘sønner, Redels afkom’.

angelsak., ‘kong Redel’.

gøter.

udgiveren.

lat. konge, fyrste, hurtig, frygtløs, agtværdig, bryst.

angelsak., som substantiv, sammensat af here (da. hær) og bald (da. tapper, bold); kan dog opfattes som propriet (personen) Herebald.

angelsak., her som substantiv, sammensat af h(e)ađu (da. krig) og cyn (da. køn, slægt) ; kan dog opfattes som propriet (personen) Hætkyn.

udgiveren.

udgiverens.

som var rigt på våben.

angelsak., her som substantiv, sammensat af hige (da. sind, hjerte, hu) og lac (da. gave).

angelsak., her som substantiv, sammensat af here (da. hær) og bald (da. tapper, bold).

angelsak., her som substantiv, sammensat af h(e)ađu (da. krig) og cyn (da. køn, slægt).

udgiveren.

angelsak., her som substantiv, sammensat af here (da. hær) og bald (da. tapper, bold).

angelsak., her som substantiv, sammensat af h(e)ađu (da. krig) og cyn (da. køn, slægt).

angelsak., her som substantiv, sammensat af hige (da. sind, hjerte, hu) og lac (da. gave).

sikkert.

gøternes.

angelsak., her som adjektiv, af heard (da. hård, standhaftig).

kongesædet, kongemagten.

kongesædet, kongemagten.

udgiveren.

angelsak., her som adjektiv, af heard (da. hård, standhaftig).

lat., despotisk.

lat., indsigtsfuld.

angelsak., her som adjektiv, af heard (da. hård, standhaftig).

her: indgående.

allerede.

turen.

mere bemærkelsesværdigt.

krigstogt.

begravelse.

udgiveren.

fager, smuk.

forpligtede.

En ordret oversættelse af Grundtvigs latinske citat kan lyde: “Således bør du [o konge, med fornemme gaver] af skatte” (overs. GV). Det er et uddrag af 👤Thorkelins latinske oversættelse af “Swa sceal maþma” (De Danorum Rebus Gestis, s. 4), der i fuldt uddrag i tekstkritisk udgave lyder: “Swā sceal ġe(ong) guma gōde ġewyrċean, / fromum feohġiftum on fæder (bea)rme” (Fulk m.fl. udg. 2008, s. 20, vers 20-21). I 👤Haarders oversættelse lyder hele sentensen: “Det er sådan den unge skal opnå ved godhed, / ved fornemme gaver i farens eje” (2001, vers 20-21).

lat., egl. ‘du slagter med tapperhed’ (overs. GV). 👤Thorkelins latinske oversættelse af “man geþeon” (De Danorum Rebus Gestis, s. 5). 👤Haarders oversættelse har: “skal mennesket virke” (2001, vers 25).

udgiveren.

krigstogter.

krigstogt.

helte, krigere.

rumme, føle.

helte, krigere.

helt.

hverken det ene eller det andet; hverken helt eller halvt; uden sammenhæng (se Mau 1879, nr. 3.924).

lovprisning, ros.

vælges.

udgiverens.

angelsak. 👤Haarders oversættelse lyder: “Så drog Skjold af sted i sin skæbnestund” (2001, vers 26).

angelsak., substantivet skjold eller propriet Skjold.

angelsak., drog afsted (eller sejlede ud; præteritum singularis af ġewītan).

angelsak., at drage bort (eller sejle ud).

også.

angelsak., substantivet skjold eller propriet Skjold.

bevægelse.

angelsak., til.

angelsak., skridt, trin.

angelsak. Her kan enten være tale om en sætterfejl (gestæp for gescæp) eller en misforståelse fra Grundtvigs side. Originalen har ġescæphwīle (Fulk m.fl. udg. 2008, s. 4, lin 26) hvilket betyder ‘(af skæbnen) fastsat tid’.

angelsak., tidsrum.

angelsak., substantivet skjold eller propriet Skjold.

angelsak., at skulle (sideform til sculan).

angelsak., skulle, ville.

angelsak., skulle, ville (præteritum singularis af sculan).

angelsak., drog afsted (sejlede ud; præteritum singularis af ġewītan).

angelsak., at drage afsted.

angelsak., 👤Haarders oversættelse lyder: “de bragte ham ud til det brusende hav, / de brave fæller, han bad selv om det, / skjoldungers omsorg, da han endnu kunne tale – / han var deres kære konge længe” (2001, vers 28-31).

befalede.

egl. talte; i overført betydning: levede.

kongesæde.

blidt (arkaiserende, et folkeviseudtryk).

således.

udgiveren.

angelsak., ham (personlig pronomen, 3. pers. singularis maskulinum akkusativ).

angelsak., han (personlig pronomen, 3. pers. singularis maskulinum nominativ).

angelsak., ham (personlig pronomen, 3. pers. singularis maskulinum akkusativ).

angelsak., de bar væk (af beran, da. bære).

angelsak., de (personlig pronomen, 3.pers. pluralis maskulinum nominativ).

angelsak., de bar væk (af beran, da. bære).

udgiveren.

bar (gl. pluralis) hen til.

angelsak., ven.

angelsak., valtede, beherskede, regerede (3. person singularis præteritum af wealdan). Grundtvigs udlægning er ikke korrekt.

angelsak., ord (dativ pluralis).

også.

lat., verber.

angelsak., at valte, beherske, regere.

forpligtet.

sikkert.

begravelsesceremoni.

udgiveren.

helt sikkert.

sikker.

strides.

udgiveren.

her som substantiv, ikke sagnhelten; sidste led er angelsaksisk wulf (da. ulv), mens der har været foreslået mange tolkninger af første led, bl.a. beó (da. bi) eller oldisl. býr (da. bo, gård; Grundtvigs forslag).

her: digtet.

angelsak., heorot eller heort betyder ‘hjort’. Grundtvigs form er ikke korrekt.

udgiveren.

angelsak., ild, blus.

udgiverens.

angelsak., ‘grebet af nysgerrighed’ eller ‘grebet af uro’ (overs. GV). 👤Haarders oversættelse har: “da ramtes hans tanker / af utålmodighed” (2001, vers 232-233).

helt sikkert.

strides.

angelsak., ild, blus.

angelsak., nysgerrighed, uro.

lat., bavneblus.

lat., sagregister (i en bog).

udgiveren.

tredives.

skæfte, fx på et sværd.

angelsak., ‘på hans håndgreb, skæfte’.

angelsak., ‘send til Higelak’ (imperativ af on-sendan).

angelsak., banemand (akkusativ af hand-bana eller hand-bona; den der slår ihjel med egne hænder).

lat., (med) farlig hånd.

angelsak., banemand (akkusativ af hand-bana eller hand-bona; den der slår ihjel med egne hænder).

udgiveren.

drabsmand, der dræber med egne hænder.

angelsak., 👤Haarders oversættelse lyder: “til Hadulafs bane” (2001, vers 460).

udgiveren.

angelsak., efter Thorkelin, s. 41: “heaþo Ræmis”. Originalen har dog “Heaþo-Rǣmes” (Fulk m.fl. udg. 2008, vers 519). Ordet betyder ‘(strids)raumer’, et (sagn)folk fra den sydlige del af Norge.

angelsak., egl. hav, vand; men her formentlig i samme betydning som på dansk: holm, ø.

angelsak., efter Thorkelin, s. 41: “heaþo Ræmis”. Originalen har dog “Heaþo-Rǣmes” (Fulk m.fl. udg. 2008, vers 519). Ordet betyder ‘(strids)raumer’, et folk fra den sydlige del af Norge.

i oblik kasus, dvs. kasus uden for nominativ.

angelsak., strid, krig.

angelsak., han bar hen (præteritum singularis af æt-beran).

angelsak., egl. hav, vand; men her formentlig i samme betydning som på dansk: holm, ø.

angelsak., søjle eller stabel i betydn. platform, højt underlag (som fx skibe bygges på).

angelsak., søjle, stor, opretstående sten; egl. stapol, sml. klokkestabel (fritstående klokketårn).

angelsak. ‘Halvdans sværd eller brand’; sml. det danske folkeviseudtryk ‘den brune brand’, der betyder sværd. Stedet, der også har været læst som ‘bearn Healfdanes’, da. Halvdans barn, er diskuteret i Fulk m.fl. udg. 2008, s. 177 f.

(hel)sætningen.

angelsak., gav. 👤Haarders oversættelse har: “overrakte” (2001, vers 1.020).

udgiveren.

som helt sikkert.

danernes hær.

angelsak., hele uddraget lyder i originalen: “neosịan / frēondum befeallen, Frȳsland ġesēon, / hāmas ond hēaburh” (Fulk m.fl. udg. 2008, vers 1.125-1.127), som i 👤Haarders oversættelse lyder: “venneberøvede at vænne sig til Frisland, / huse og højborg” (2001, vers 1.126-1.127).

angelsak., her: propriet Hengest, ikke en bestemt person. Som substantiv betyder ordet hest, ganger, vallak.

krigstogtet.

danernes hær.

udgiveren.

angelsak., ‘kamp, strid med Hengest’.

angelsak., ‘Fin (for) Hengest’. 👤Haarders oversættelse har “Finn [lovede ved ed] for Hengest” (2001, vers 1.096-1.097).

søkrigeren.

angelsak.; i originalen er de to ord adskilt med et punktum og derfor ikke forbundne som en sammenhæng: “hēaburh. Hengest” (Fulk m.fl. udg. 2008, vers 1.127). 👤Haarders oversættelse lyder “højborg. Hengest” (2001, vers 1.127). ‘Burh’ kan dog også betyde stor by.

angelsak., Hengest (dativ).

bemærkelsesværdig.

angelsak., her muligvis som substantiv: hest, ganger, vallak.

ved et tilfælde.

tome I, pagina 192; dvs. bind 1, side 192.

Her sigtes enten til den kendte Skjold eller til en ikke-identificeret person ved navn Skjold Skefte. Ordet skefter betyder på angelsaksisk pil, pileskæfte eller spyd; her som appellativ.

pyntet med guldbelagte våben og måske også guldsmykker.

også.

sagn, som stammer fra oldtiden; meget gamle sagn.

samling af prædikener til menigheden (til forskel fra prædikensamlinger til den missionerende forkyndelse).

sikkert.

den danske hærs leder.

udgiveren.

angelsak., for oldisl.

slægtning, forfader eller efterkommer.

sikkert.

angelsak., 👤Haarders oversættelse har: “Hygelak, høvding over gøter, / Svertings søstersøn” (2001, vers 1.202-1.203).

sikkert.

angelsak., nevø, søstersøn.

lat., barnebarn eller anden efterkommer.

skæftet.

bemærkelsesværdige.

udgiveren.

angelsak., hjalte, skæfte.

oldisl., hjalte, skæfte.

udgiveren.

angelsak., opløste, smeltede (præteritum singularis).

udgiveren.

lat., ‘det var mærkeligt, at hele sværdet smeltede fuldkommen som is’ (overs. GV).

skæftet.

angelsak., hjalte, skæfte.

blev skånet.

rimelig.

angelsak., hjalte, skæfte.

skæftet.

plads.

udgiverens.

voldsomt, tungt.

skæftet.

udgiveren.

angelsak., ‘ingen turde det’ (overs. GV). 👤Haarders oversættelse har “ingen af alle de ærlige [...] ejede mod” (2001, vers 1.933-1.934).

ser min fordel.

besynderlighed.

bemærkelsesværdig.

udgiveren.

angelsak., ‘Frodes søn’ (en ubestemt Frodes).

tome I pagina, dvs. bind 1, side 11.

angelsak., søn.

angelsak., søn.

angelsak., søn, sideform til sunu.

angelsak., glade (dativ singularis).

side 16.

angelsak., Frodes (ubestemt).

angelsak., seer, seere; egl. witega.

ikke-eksisterende ting, uting; af lat. non-entia.

udgiveren.

endnu.

som har en tilsyneladende, men overfladisk lærdom.

begrundelser uden belæg, tilsyneladende grunde.

udgiveren.

lille smule.

lat., ‘jeg har talt’ (overs. GV): gl. romersk talemåde med betydningen : ‘jeg har sagt, hvad jeg har at sige om den ting; og nu står argumenterne fast’.

Anvendt litteratur