↩ Ordret staaer der: De ham da henbare til Havets Bred, de søde Staldbrødre, som selv han bad, mens han havde Ord i sin Magt, den ►Skjoldungers Ven, den kjære Landsfader, temmelig længe. Er nu dette uimodsigelig ►saa, som det dog visselig er, da er det jo ogsaa vist at Digteren fortæller hvorlunde ►Skjolds Mænd bar hans Liig til Stranden efter hans Befaling i sit Livs Dage, og altsaa er min Oversættelse ikke, som ►Udg. siger, Galskab, men et frit Udtryk af den gamle Skjalds utvivlsomme Mening. Hvad derimod Udgiverens Oversættelse er, maa Andre bedømme, naar jeg nu faaer den anført og gjennemseet: “Hirden samledes ved Strandbredden. Sine 1125hulde Staldbrødre havde han selv saaldedes bedet. Medens han med Ord styrede ►Skjoldungernes Venner, var han længe Landets elskede Fader.” ►hine, denne almindelige og klare Accusativ af ►he han (see 👤Hickesii ►Litteratur Septentrional p. 22) er da gjort til Nominativ. Singul. ►hine en Tjener, skjønt Verbet ►ætbæron saa aabenbar er Pluralis og har det tilsvarende Pronomen ►hi de klarlig foran sig. Fremdeles oversættes ►ætbæron samledes, skjøndt ►Udg. selv veed at det aldeles utvivlsom er henbare, (►bare ad) thi saaledes oversætter Udgiveren jo selv Ordet S. 41. L. 22. Endvidere adskilles de saa klart sammenhørende Linier: “som han selv bad” og “medens han kunde tale” ved et Punktum, og den klare Nominativ ►Wine Ven, gjøres, jeg veed ikke til hvilken Casus for at blive Object til sit eget Object: Verbet ►weold raadte, skjøndt dette aldrig her kan styre noget andet Ord end ►wordum Ord ved dets Side, som derfor ►og staaer i Dativ, den Casus ►Verba af det Slags almindelig styre, skjøndt ►wealdan som en Undtagelse, ellers helst skal styre Genitiv: (👤Hickes p. 73). Hvad nu Grammatik og sund Sands siger hertil, behøver jeg ikke at tilføie.