↩ Derimod siger jeg, at efter Talen om ►Skjolds 1123Vælde og Gavmildhed, følger en Betragtning over Troskaben som maae findes hos en gavmild Konges ►Kjæmper, hvorved end videre dannes en naturlig Overgang til en kort Fortælling om, hvorledes ►Skjolds ►Kjæmper, endnu efter hans Død, viiste ham Troskab og Hengivenhed. Nu vil Ingen nægte, at Dette ubeseet er langt rimeligere, at det er ►fast utroligt om en Skjald, der viser at han var ingen Fusker i sin Konst, at han vilde strax i Indledningen rykke os ind i en mørk Tale, som hverken er ►hugget eller stukket, men uden Sammenhæng ei alene med hans Hovedsag, men med Alt i Digtet; og derimod høist rimeligt, at han i Indledningen, der jo unægtelig begynder med ►Skjolds ►Priis, vilde ene og alene forherlige Ihukommelsen af ►Hrodgars og ►Skjoldungernes Stamfader, og kunde det da, efter hans Ord, endog blot være tvivlsomt, hvilken af de to Forklaringer Man skulde vælge, da maatte min upaatvivlelig ►kaares uden videre Betænkning. Men nu tør jeg paastaae, at om min Forklaring var, med Hensyn paa Skjald og Sammenhæng, nok saa upassende og ►Udgs. derimod i disse Henseender den meest rimelige, saa tvinge dog klare Ord til at lade min gjælde, og det skal jeg stræbe at vise, ved Ord for Ord at gjennemgaaae de vigtigste og klareste Linier.