↩ Tredie og fjerde Sang om ►Bjovulfs Færd fra 📌Gothland til 📌Dannemark og hans Modtagelse af Kystvagten udgjøre et af de mest poetiske Stykker i Digtet og have en ligesaa uventet som indtagende ►odysseisk Deilighed, saa der vel i en Recensjon burde været sagt lidt Mere og Andet om Samtalen, end at Kystvogteren spurgde i en lang Tale hvo de Fremmede vare og hvad de vilde, samt at ►Bjovulf svarede med samme Vidtløftighed, thi ved at læse dette venter Man i det mindste intet inderlig Deiligt at høre. Dog, om Smag og Behag skal Man jo ikke ►tvistes, derimod burde ►Rec. seet at det Fyr Oversætteren lader Kystvagten tænde er et blot forunderligt Hjernespind, da der i Digtet kun staaer at han blev nysgierrig, ►der han saae de Fremmede, ►hine fyrwyt bræc, en Talemaade som i samme Digt (149) oversættes rigtig, et andet Sted (207) derimod heel fortvivlet ved: ►domesticos ensis rabidus subegit, og det er da i dette Digt ingen Sjeldenhed at de selvsamme Ord oversættes paa den meest modsatte Maade, men Sligt skulde dog en ►Rec. see, deraf lære, det ei gik an at stole paa Latinen og ei tillade ►Angari ignes at prange i ►index rerum, naar de ei havde anden Hjemmel. Den Kyndige seer let at det ei er aldeles uvigtigt om den gamle Skjald nævner Fyr eller Bavne som sædvanlige i det gamle 📌Dannemark og det maae forsvare Opholdet ved disse Ord. Ganske urigtigt og ei engang hjemlet i Latinen er den Kundegjørelse af ►Rec. at Kystvogteren bad ►Gotherne forlade Skibene, thi han bød dem netop at blive ved Skibene til de ►finge Bør og kunde atter hjemseile til 📌Gothemark.1000Dunkelt er det derimod hvad der bestemde ►Bjovulf til desuagtet at gaae op i Landet, mig synes her staaer talt om en Guddoms, ventelig ►Hildas, Aabenbarelse i et gyldent Luftskib og at hun lovede Helten baade at beskjærme ham og vogte Skibene, men for ►Vist vil jeg Intet udgive, hvorom jeg selv har ogsaa kun den mindste Tvivl.