►Fædrene-Aaret
►Dannekvad
til
Hans Majestæt
Kong 👤Frederik den Siette
ved
N. F. S. Grundtvig, *Præst.
Kiøbenhavn 1815. Trykt hos Andreas Seidelin, store Kannikestræde No. 46.
3 484 (PS) 150 (US) 222 (VU)
✂
Velkommen tilbage
Du Konge saa prud!
Velkommen tilbage!
►Velsigne Dig Gud!
Velkommen tilbage
Fra fremmede Land!
Velkommen tilbage
Til 📌Dannemarks Strand,
Til 📌Østersalts Vove,
Til 📌Dannemarks Skove,
Til ►Skjoldungens ►Konningebye!
✂
4Med ►flygtende Sommer
Du foer over Sund,
223
(VU)
Nu hilser Skiærsommer
Dig atter i Lund,
Nu grønnes de Vange,
Du gule forlod,
485
(PS)
Og ►Bygblade prange
Hvor Stubbene stod,
Nu leger Skiærsommer
Med duftende ►Blommer,
Og Fuglene fløite i Lund.
✂
151
(US)
Som Fader til Vaaren,
Sin Skaber til Spot,
Besynger kun Daaren
En ►æresyg Drot,
Vi veed, over Solen
Han ►bygger i Løn,
Som klæder ►Fiolen
Og Lilien skiøn,
Som Skovene kroner,
Og liflige Toner
Indaander i Fuglenes Bryst.
✂
5Den Herre vi ►love
For Vaaren saa mild,
Den Herre vi ►love
For Kongen saa ►gild,
Den Herre vi ►love
For Stammen saa prud
I 📌Dannemarks Skove
Med herlige ►Skud:
For 👤Fredrik hin Milde,
Og ►Fædrene ►gilde,
For Ætten af ►Dan og af ►Skjold.
✂
Den Herre vi prise,
Som vilde i Lund
Et Varsel os vise
For store ►Miskund,
486
(PS)
224
(VU)
Thi blomstrende Dage
Det lover og spaaer,
ⓘ
At Kongen tilbage
Nu kommer i Aar,
Mens Egene ►skyde,
Og Lundene lyde
Af Sang fra den ►blommede Bøg.
✂
6Ja, blomstrende Dage
Det lover og spaaer,
At ►end kom tilbage
En ►Fædrene-Vaar,
Med Kongen den kommer
Tilbage i Aar,
152
(US)
En liflig Skiærsommer
Den lover og spaaer,
Ja ►Fædrenes Dage
De komme tilbage,
Og Konge! de komme med Dig.
✂
Lad Verden kun haane
Vort Fædreneland!
Kiærminderne ►blaane
For ►Skiold og for ►Dan,
Og ►Skioldungen finder
Sit 📌Dannemark troe,
Saalænge Kiærminder
I Skovene groe,
Ja, glade vi flette
Kong 👤Fredrik den Sjette
En Krands af Kiærminderne blaa.
✂
7Ja milde Skiærsommer
Fra ►Fædrenes ►Old
487
(PS)
Udklækker ►og ►Blommer
Til Kongen saa bold,
Thi de høre sammen
225
(VU)
I Æt og i Kaar,
Dem Begge med Gammen
Vi hilse i Aar,
Vi maatte undvære
Dem lidt for at lære
At længes derefter igien.
✂
Det lød ►over Vange
Fra Keiserens Stad,
Om Kongerne mange,
Som ►ginge paa Rad;
Da svared den Frue,
►Den Mark under ►Liin:
Lad glimre og ►lue!
Lad hver tage sin!
Jeg Ingen misunder,
Jeg længes og ►stunder
Kun efter mit ►Skioldungeskud.
✂
8
153
(US)
Det, Konge! tillige
Jeg føler ►paa Stav,
For Keiserens Rige
Ei ►Marken Du gav;
Ja, for mig det klinger,
Du mangen en Gang
Paa Længselens Vinger,
Til ►Marken Dig svang,
Og lysted at skue
Dens ►Høieloftsbue,
At skue det ►troeste Folk.
✂
488
(PS)
Som Lykke og Seier,
Som blæsende Vind,
►Saa vender og dreier
Sig Daarernes Sind,
I Dag de ophøie
En Herre til Skye,
226
(VU)
I Morgen ►med Møie
De unde ham Lye;
Men trofast i Nøden,
Ja, troe indtil Døden
Er 📌Danmark ►denstund det er dansk.
✂
9Lad ►Ørne sig flokke
Til blodige Dyst,
Hvor Ligene lokke
Paa Fjeld og paa Kyst!
Dog ►Løven ei bæver
For ►ⓘ
Ørnenes► Kloe,
Hvor Dannebrog svæver,
Er Seier og Roe;
Hvor Bøgen sig ►maier,
Der Dannebrog vaier
Kong 👤Frederik! over Din ►Stoel.
✂
►Ja, flyttes end Bjerge,
Og sortner end Soel►,
Skal Dannebrog værge
Din ►Mark og Din ►Stoel,
Naar Herren os finder
Derunder med Troe,
154
(US)
Saalænge Kiærminder
I Skovene groe,
Og Sønner skal binde
Saamangen Kiærminde
I Krands for det ►Banner fra Gud.
✂
10
489
(PS)
Dog, Konge! mig tynger
En eneste Sorg,
Og sukkende synger
Jeg ►end for Din Borg:
Gud give Dig Naade,
Du Konge saa god!
Med Viisdom at raade
Paa Jammeren Bod!
227
(VU)
Ak! det er vor Jammer,
At troende flammer
Ei Hjertet af Kiærlighed meer.
✂
O! hør hvor de raabe
Paa Sølv og paa Guld,
Og stole og haabe
Paa ►Støv og paa Muld!
O! see det med Smerte
At ►Fædrenes Troe
Og ►Fædrenes Hjerte
I Gravene boe!
O see det med Smerte
At 📌Dannemarks Hjerte
Det banker saa døende svagt!
✂
11Ak, derfor ►vor Moder
Fik ►Sorrig og Harm,
Ak, derfor ►vor Broder
Blev slidt fra vor Barm,
Ak, derfor vi savne
Den Kvist af Din Rod,
►Kong Christians Navne
Af 👤Christians Blod,
Som skulde indtage
I kommende Dage
Vort Hjerte, Din ►Mark og Din ►Stoel.
✂
490
(PS)
155
(US)
O! vel maae vi sande,
Hvad ►Fædrene sang,
At tætte ei stande
De Stene i Vang,
Hvis Sønnen ei stander
Ved Faderens Grav,
Hvis Kongen til ►Grander
Maa række sin ►Stav;
228
(VU)
Ja dødt er et Rige,
Naar ►Spiret maae vige
Til Side fra ►Konningerad.
✂
12Din ►Stamme er ►lignet,
O Konge saa prud!
Ved 👤Davids, og signet
Af ►Fædrenes Gud,
►Saa Søn efter Fader
Paa ►Kongestoel sad,
Og hvis nu ►aflader
Den ►Konningerad,
For Synderne mange
Fra 📌Dannemarks Vange
Er veget Guds store ►Miskund.
✂
O gid dog at Sorgen
Derover blev stor
I Hytten og Borgen,
I ►Fædrenenord,
Saa Unge og Gamle,
Saa Store og Smaa
Sig vilde forsamle
Til Kirke at gaae,
Med Anger og Smerte,
Med blødende Hjerte,
Og bede om ►Fædrenes Troe!
✂
13
491
(PS)
O kommer, ja kommer
Ei ►Fædrenes Troe,
Da ►monne vor Dommer
I ►Fædrene boe,
Da ►Fædrene svinge
Sig fra deres Børn,
156
(US)
Da spreder sin Vinge
Den graadige Ørn,
Da brister i Smerte
Det døende Hjerte,
Og aldrig det banker igien.
✂
229
(VU)
Ja, skulde hensove
Den hellige Troe,
Da aldrig i Skove
Kiærminderne groe,
Da flygter den Fane
Vi ►finge fra Gud,
Da saares ►til Bane
Vor ►Løve saa prud,
Og ►Skjoldungestammen
Nedsynker i Flammen
Af 📌Dannemarks ►Dødningebaal.
✂
14Dog, Gud det kan bedre,
Skiøndt Faren er stor,
Kun som Dine ►Fædre
Du elske Hans Ord!
Da Ordet skal vække
Den slumrende Troe,
Og ►trindt skal ved Bække
Kiærminderne groe,
Dem Sønner skal flette
For 👤Fredrik den Sjette
Og for Hans 👤Maria i Krands.
✂
492
(PS)
Ja, fromme 👤Marie,
Du ►Konningebrud!
Ja, milde 👤Sophie,
Du ►Dronningeskud!
O, vær Du vor ►Tunge!
O, vær Du vor Tolk!
Og giennem Dig sjunge
Det ►troeste Folk:
“Med ►Fædrenes Sommer
Og Hjerte Du kommer,
Velkommen Du Konge saa kiær!”
✂
15
157
(US)
Med Dig vi forene
Da ogsaa vor Bøn,
230
(VU)
At Gud vil forlene
Vor Konge en Søn,
De Døttre en Broder
At tage i Favn!
Saa ►Konningemoder
Maa vorde Dit Navn;
Saa ►end paa det Sidste
Med hellige Kviste
Maae skinne det ►Skjoldungetræ!
✂
Ja, ►giver i 📌Norden
Kun Troen et Skud,
Som dristig fra Jorden
Sig hæver til Gud;
O! da tør jeg sige,
Om Hjertet saa let:
Ei ►Spiret skal vige
Fra 👤Frederiks Æt,
Saalænge i 📌Norden
Sig løfter fra Jorden
En Throne paa ►Mark og paa ►Fjeld.
✂
16
493
(PS)
Ja, hvis Du ►omvinder,
O Konge saa bold!
Dit ►Spir med ►Kiærminder
Fra ►Christians ►Old;
Da tør jeg forjætte,
Om Hjertet saa let,
Kong 👤Fredrik den Sjette
En Kongelig Æt,
Og ►Spiret, forynget,
Med ►Palmer omslynget,
Skal blomstrende ►gange i Arv.
✂
Vel synes forvoven,
O Konge, min Sang,
Men Toner fra Oven
231
(VU)
I Hjerte mig klang,
Jeg saae i det Dunkle
Dit ►Spir med sin ►Krands,
158
(US)
Saae Kronerne funkle
Paa Ætten i Glands,
Og glad maae min ►Tunge
De Syner udsiunge,
Som ei jeg begriber men troer.
✂
17O høibaarne ►Konning
Af ►Skjoldungerod!
O frugtbare Dronning
Af ►Skjoldungeblod!
Sig Tonerne svinge
Til ►Hallen fra Vang,
O, lader indklinge
I Hjertet min Sang!
Hvis troelig den giemmes,
Den aldrig beskiæmmes,
►Thi den er undfanget i Troe.
✂
494
(PS)
Det ►klarer, det ►klarer
Saa høit under ►Pol,
Og brat aabenbarer
Sig 📌Dannemarks Soel,
O! Konge hin Giæve!
Du vorde kun froe!
Lad Dannebrog svæve
Paa ►Hallen og troe!
Da Sorgen forsvinder,
Da voxe Kiærminder
I 📌Rosenborg-Have paa nye.
✂
18Paa 👤Christians Kiste
Den dalende Soel
Dig kaldte den Sidste
Paa ►Konningestoel;
Men over Dit Rige,
232
(VU)
Som over Din Grav
Skal Solen opstige
Saa gylden fra Hav,
Og aldrig neddale,
Før hellige Svale
Forkynder ►den evige Soel.
✂
159
(US)
Fra Oldtidens Dage,
O Konge saa bold!
Der klinger en ►Sage
Om Ætten af ►Skjold,
At gierne den hørde
Paa kvædende Skjald,
Naar ►Tungen han rørde
I ►Høielofts Hald,
At Skjaldene ►ginge
Med Sværde og ►Ringe
Men aldrig tomhændet af ►Hald.
✂
19
495
(PS)
Ei ►Ring jeg behøver,
Thi Ringen saa bold,
Som 📌Dannemarks ►Løver
Omringer i ►Skjold,
Mig idelig minder
Om ►Skjoldungekuld,
Mig fastere binder
End ►Ringe af Guld,
Ja, ►Fædrenes Minde
Og Kiærlighed binde
Mig fast til min ►Fædrenedrot.
✂
Ei Sværd med Guldfæste
Jeg ønsker ►til Lod,
Et Sværd som det bedste
Med ►Eg og med Od,
Det haver jeg fundet
I Kiærligheds Ord,
Det har jeg ombundet
233
(VU)
Med ►Sandhedens Gjord,
Til Sværdet ei ►Brage
Selv eiede Mage,
I ►Brageløn vindes det ei.
✂
20Nei, Guldstøv og Ære
Ei kan eller maae
Den ►Brageløn være,
Mig lysted at faae;
Kun Rum til at tale
Guds hellige Ord
160
(US)
I Kirkelofts Sale
Til Frelse for 📌Nord,
Saa ►Fædrenes Dage
Maae vende tilbage,
Saa vi maae forsamles til dem!
✂
496
(PS)
Man tænker at ►Ordet
Som vandred saa vidt,
Nu gammelt er vordet,
Og sygt og forslidt,
Men salige ►Fædre
Paa ►Skjoldungestoel
De kiendte ►heel bedre
Den Aandernes Soel,
Hvis glødende ►Tunge
Kan evig ►indsjunge
Guds Kraft og Guds Fred udi Sind.
✂
21Med ►Fædrenes Hjerte
Du sidder paa ►Stoel,
Og skuer med Smerte
Den dalende Soel,
O føl! vi behøve
Et ►Fædrene-Aar!
O lad mig dog prøve
Hvad ►Ordet formaaer!
234
(VU)
Dog nei, ikkun prøve
Om 📌Dannemarks ►Løve
Har ►Løven af Juda forglemt!
✂
Jeg raaber, jeg raaber
Til Kongen saa prud,
Jeg haaber, jeg haaber
Paa Himmelens Gud,
O, lad ikke lyde
Forgiæves min Sang!
Engang skal den fryde
Din Sjæl med sin Klang,
Naar Skyerne vige,
Og over Dit Rige
Du seer den opstigende Soel.