Grundtvig, N. F. S. Fædrene-Aaret. Dannekvad til Hans Majestæt Kong Frederik den Siette

Fredsslutning i Kiel

✂ I oktober 1807 indgik Danmark en forsvarsalliance med Frankrig og opgav dermed sin neutralitet i Napoleonskrigene. Efter det britiske bombardement af København og beslaglæggelsen af flåden i 1807 valgte den danske stat side til fordel for Frankrig. Det skete ikke mindst af frygt for, at 👤Napoleon 1. ellers ville udnytte landets svaghed til at invadere hertugdømmerne og Jylland, og at Sverige ville besætte Sjælland. Gennem alliancen indgået med Frankrig i 1807 blev Danmark tvunget i krig mod Sverige. I 1809 erobrede Rusland Finland fra Sverige. Den senere konge 👤Karl 14. Johan kom dog hurtig på god fod med Rusland, som støttede det svenske krav om, at Danmark skulle afstå Norge til Sverige. Dette ville kompensere Sverige for tabet af Finland. Gennem hele krigen afviste 👤Frederik 6. konsekvent de svenske forsøg på at bemægtige sig Norge, ligesom han afviste at bryde alliancen med Frankrig. Under indtryk af truslen om svensk-russisk invasion af hertugdømmerne Slesvig og Holsten i slutningen af 1813 måtte han i begyndelsen af 1814 til slut nødtvungent acceptere fredsforhandlinger med Sverige og Storbritannien. I 1813 blev Sveriges krav støttet af de allierede stormagter Østrig, Rusland, Preussen og England. 👤Frederik 6. havde derfor ikke noget andet valg. Forhandlingerne førte den 14. januar 1814 til en fredsaftale i Kiel, der indebar, at Danmark måtte afstå Norge.

✂ Da meldingen om Kielerfreden nåede til Norge i slutningen af januar 1814, gav det anledning til et norsk forsøg på at opnå selvstændighed. Dette ledte frem til Eidsvollforfatningen, der blev underskrevet 17. maj, og den danske prins 👤Christian Frederik blev valgt til norsk konge. Kort tid efter angreb svenske tropper Norge, der endelig i august 1814 indtrådte i unionen med Sverige. Norges forgæves forsøg på at opnå selvstændighed kastede mistanke på Danmarks rolle i oprøret, ligesom det skabte usikkerhed vedrørende Kielerfredens holdbarhed. Dette var en af mange bevæggrunde til, at 👤Frederik 6. fandt det nødvendigt selv at tage til Wien. Han ville forsøge at påvirke stormagterne i gunstig retning til fordel for Danmark og sikre, at der ikke blev rokket ved de stormagtsgarantier, som var blevet stillet ved freden i Kiel. Desuden kunne deltagelsen forsvares formelt, siden han også var holstensk landsherre, og en ny ordning af Tyskland stod på kongressens dagsorden.

Wienerkongressen

✂ Den 5. september 1814 rejste 👤Frederik 6. til Wien. Kongressen i Wien skulle fastlægge de nye grænser i Europa, og samtidig ville Østrig, Rusland, Preussen og England hindre nye franske forsøg på at opnå politisk og økonomisk overherredømme. 👤Frederik 6. blev bistået af 👤Niels Rosenkrantz, 👤Joachim Bernstorff og 👤Christian Bernstorff under de langvarige forhandlinger. Kongen var ikke inviteret til kongressen, siden Danmark var på krigens tabende side. Hensigten var at få overladt Rügen og Svensk Pommern, som Danmark ifølge Kielerfreden skulle have som erstatning for Norge. Som holstensk landsherre ønskede 👤Frederik 6. desuden at øve indflydelse på hertugdømmets indlemmelse i Det Tyske Forbund. Slutresultatet af kongressen i Wien blev, at Danmark fik vished for den økonomiske erstatning på 1 million rigsbankdaler, lovet under forhandlingerne i Kiel januar 1814, og territorial kompensation i form af hertugdømmet Lauenburg (►Vibæk 1964, s. 363).

✂ Skønt resultaterne af Wienerkongressen var små, blev kongen modtaget med jubel, da han vendte hjem den 1. juni 1815. Det var opfattelsen, at han havde sikret Danmarks eksistens som selvstændig nation efter flere år med økonomiske og udenrigspolitiske katastrofer. Som historiker 👤Jens Vibæk har formuleret det, følte det danske folk, at det “balancerede på en knivsæg” og at Danmarks skæbne var “en ligegyldig brik på spillebordet i Wien” (►1964, s. 418).

Metrik

✂ Digtets metriske form er Grundtvigs egen, og han anvender den kun to gange i det trykte forfatterskab, her og senere i digtet ►Nyaars-Morgen (1824). 👤Sune Auken kalder strofen for “ubetinget Nytaarsmorgenstrofen”, siden formen først dér udfoldes i sit fulde kunstneriske potentiale (►Auken 2004, s. 360). 👤Flemming Lundgreen-Nielsen bruger også betegnelsen ‘nyaarsmorgenstrofe’ om digtets metriske form (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 640).

✂ Digtet består af 37 strofer. Rytmen er jambisk-anapæstisk med skiftevis kvindelig (ubetonet) og mandlig (betonet) udgang. Hver strofe har 11 vers med rimfølgen ababcdcdeef, og sidste vers, som også er det længste i hver strofe, står altså uden for rimskemaet. Hvad dette betyder i ►Nyaars-Morgen, kan også gøres gældende for ►Fædrene-Aaret:

✂ Versemålet rummer dermed en spænding imellem en langlinjeform og en kortlinjeform. Langlinjeformen betyder, at der kommer en følelse af kontinuitet og rolig fremdrift, de mange rim [betyder], at der samtidig kommer noget hurtigt og dansende over versmålet, som ellers godt kunne stivne (►Auken 2004, s. 361).

✂ Man kan desuden tilføje, at vers 11 har yderligere to funktioner. Det manglende rim skuffer læserens forventning om et rim og kan derved hurtigere lede læsningen videre til næste strofe. På samme tid bremser verset også læsningen, i kraft af den konkluderende eller understregende karakter, det har i forhold til de foregående 10 vers. Vers 11 er tillige fremhævet typografisk, da det har en kortere indrykning end de øvrige vers i strofen.

✂ Der er ikke enighed om, hvorvidt det manglende rim er en kunstnerisk kvalitet eller ej. 👤Arthur Arnholtz tilskriver det udeladte rim en kvalitet, der “giver os fornemmelsen af noget simpelt og sparsomt” ligesom det giver associationer til folkeviser (►Arnholtz 1966, s. 127). I Grundtvigs digt ►De Snekker mødtes i Kveld paa Hav (1810) fra indskriften på mindesmærket på Odden Kirkegård virker den rimfri slutlinje “FÆDRENES VÆRDIGE SØNNER” som et vægtigt fyndsprog på 👤Arnholtz (►1966, s. 127).

✂ I modsætning til 👤Arnholtz kalder 👤Ernst von der Recke vers uden rim “en ganske utilladelig Principfeil, som vore Forfattere skulde se at komme bort fra” med en henvisning til ►“Et Blad af Jyllands Rimkrønike” (►Recke 1922, s. 156). 👤Arnholtz skriver i forbindelse med salmen ►“Kirke-Klokken” (1845), at versene uden rim giver en fornemmelse af “noget uforløst, en sagte angst, eller tyst og søgende som klokkens efterklang”, altså noget positivt i modsætning til 👤Recke, der kalder manglende rim rent meningsløst (►Arnholtz 1966, s. 127).

Opbygning

✂ ►Fædrene-Aaret kan inddeles i fire afsnit. Strofe 1-13 udgør den egentlige velkomst til 👤Frederik 6. Strofe 14-21 forklarer grundene til de mange ulykker, der har ramt Danmark og er endt med at reducere landets størrelse til en tredjedel. Strofe 22-26 beskriver, hvorledes en fornyet kristen tro er vejen ud af ulykkerne, mens strofe 27-37 giver de praktiske anvisninger på, hvordan danskerne skal genvinde deres kristne tro og troen på fædrelandet (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 640).

✂ Kongens hjemkomst skildres gennem foråret og den gryende sommer, og både kongens hjemkomst, forår og sommer føres tilbage til Gud (strofe 3 og 4). I strofe 5 varsler foråret kongens hjemkomst, og dette karakteriseres i strofe 6 som en “Fædrene-Vaar”. Den glorværdige fortid, der gik tabt som følge af den uheldige alliance med Frankrig, vender tilbage: “Ja Fædrenes [forfædrenes] Dage / De komme tilbage, / Og Konge! de komme med Dig” (strofe 6). Strofe 9-13 omhandler Wienerkongressen. Dronning 👤Marie varetog kongens forskellige forpligtelser, mens hun ventede på, at han kom hjem (strofe 9). Sejrsmagterne skildres som dårer, mens danskerne beskrives som trofaste (strofe 11). Skildringerne indrammes af en idyllisk og konfliktfri natur, og ethvert spor af de store omkostninger Napoleonskrigene har påført landet, er helt borte.

✂ De næste to afsnit, strofe 14-21 og 22-26, indledes begge med en eksklamation “Dog” og spejler gensidigt hinanden.

✂ Strofe 14-21 beskriver, hvordan danskernes tro på Gud ikke er så stærk, som den burde være. Det er grunden til, at Norge er tabt, og at 👤Frederik 6. ikke har fået den søn, der skal arve tronen og dermed føre kongeslægten videre (strofe 16-18), en slægt Grundtvig sidestiller med kong 👤Davids fra ►Det Gamle Testamente.

✂ Løsningen er at vende tilbage til forfædrenes gammeldags kristendom (strofe 19). Sker det ikke, vil kongens slægt uddø, og fædrelandet vil gå til grunde (strofe 20-21). En fornyet tro vil give helt konkrete resultater til gavn for fædrelandet. Gud vil give kongen en søn (strofe 24), og dermed sikre riget så længe Norden består (strofe 25).

✂ Digtets fjerde og sidste afsnit, strofe 27-37, beskriver, hvordan en fornyet og stærk tro kan redde tronen og fædrelandet. Det skal ske ved at give Grundtvig et embede (strofe 34):

✂ Grundtvig må have et kirkerum, hvori han kan tale Guds ord (str. 34). Betød 👤Frederik VIs hjemkomst en ‘Fædrene-Vaar’ (str. 6), vil Grundtvigs frie forkyndelse i en hovedstadskirke medføre et helt ‘Fædrene-Aar’ (str. 36), fordi han for øjeblikket repræsenterer den gammeldags prøvede fædrene kristendom. Digtet er en ansøgning på vers om et kald i København (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 640).

✂ “Fædrene-Vaar” og “Fædrene-Aaret” beskriver begyndelsen på en ny tid for Danmark, og den tid der følger efter denne nye begyndelse. Der er næsten tale om en utopi, hvor “en national genfødelse af tro retter op på landets nød og sikrer kongeætten den danske trone i al fremtid” (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 640). Grundtvig stiller sig side om side med kongen. Digtets titel ►Fædrene-Aaret er en metafor den fremtid, som Grundtvig skal indfri, og ikke for kongens diplomatiske indsats i Wien. Den var blot begyndelsen på den nye tid (►1980, s. 641).

✂ Grundtvigs digt adskiller sig på dette punkt fra de øvrige digte skrevet i anledningen af kongens hjemkomst. Disse nøjes med at hylde 👤Frederik 6. som landets fader. Det fremadskuende perspektiv i digtet får 👤Lundgreen-Nielsen til at kalde det for halvprofetisk (►1980, s. 640).