↩ Dette er da Hovedsagen, dersom ellers Salighedens Sag skal være hvert Menneskes, og Religionens rette Forkyndelse Præstens Hovedsag, og det blev ligefuldt Hovedsagen, om saa Prof. i sin Recension slet ingen Vægt havde lagt paa den 38Beskyldning, og sagt reent ud, at der var andre Ting, hvori jeg forvirrede Folket, og hvorfor han egenlig vilde tugte mig. Nu ⓘ er det derimod, som vi har seet, anderledes, en vrang Forkyndelse af Religionen angav han som min Hovedbrøde, og som det, hvormed jeg forvirrede Folket, og hvem af os det da er, som har ►forvendt Stridspunkten og søgt at spille Striden over i en anden Kreds, er ►øiensynligt. Da han imidlertid nu saa dristig paastaaer, at det er mine Domme over Videnskabsmænd han især havde for Øie, som det, hvormed jeg stiftede Partie og forvirrede Folket, saa, hvor barnagtig end den Udflugt er, vil jeg dog til Overflødighed bede Læseren lægge Mærke til, hvad der udtrykkelig staaer i Recensionen om denne Sag. Efterat han nemlig har fremstilt mig som Partihøvding først i 📌Nordens Mythologie og siden i Religionen, begynder han en ny Afdeling (►S. 190) ⓘ saaledes “Man seer, her tales uden de brugelige Recensentcomplimenter, de ville ingen Steds være slettere anbragte end her. Strængheden i min Dom maae finde sit Forsvar i dens Retfærdighed. Finder nogen barmhjertig Læser sig skrækket ved den afgjorte Haardhed, hvortil jeg her føler mig tvungen, ►han vide at jeg selv vilde afskye den, dersom jeg ikke holdt den for Pligt, og den vilde endda være mig smertelig, dersom jeg ikke ofte mindede mig om, at denne Strænghed træffer en Mand, der har stemplet 👤Christian Volf til Atheist og Hykler, sagt at ⓘ 👤Griffenfeld var en kortsynet Selvklog, der elskede Gods og Ære høiere end Gud, Konge 39og Fædreland, der fremstiller 👤Schellings og de ⓘ øvrige Naturphilosophers Grundsætninger og Tænkemaade i et saa afskyeligt Lys, at Man ikke finder at de mangle stort for at være sande Djævle, og ikke blues ved at nævne Mænd som 👤Daub, 👤Schleiermacher og 👤Marheinecke iblandt disse Uhyrer; kort, som har fremført Domme af dette Slags i snesetal. Paa Ingen kan da med mere ►Skiel end paa ham, den velbekiendte Lov anvendes, at ►der skal tilmaales Enhver med samme Maal, hvormed han har tilmaalt andre.”