↩ Slutte vil jeg nu med et Ord om hvad Prof. kalder min Indbildning om prophetisk Aand (►S. 135-37) Ei vil jeg her gientage hvad jeg har sagt i ►mit Forsvar (S. 36) ei vil jeg gjennemgaae Profs elendige Spotterier over hvad han ikke forstaaer eller ikke vil forstaae. Jeg vil kun sige, at jeg har aldrig ►enten havt eller yttret sværmerisk Indbildning om prophetisk Aand, men jeg har, naar jeg begeistret stirrede paa Herrens Ord, indskuede i de forbigangne Dages vidunderlige Speil, og agtede paa Tidens Tegn, da har jeg følt mig drevet til at udsige Ord om kommende Dage, hvis Sandhed jeg ikke for Andre kunde bevise, men ►hvorfor dog en mægtig Rørelse, en ►upaatvivlelig Vished i mit Inderste, ►syndes mig at borge. Jeg dømmer Ingen, ⓘ fordi han kan ⓘ mene, jeg lod mig bedrage af en 217►skuffende Indbildning; thi det er rimeligt, men selv den visse Spot burde jeg ei agte; Ingen har Ret til at spotte mig, fordi jeg gjør hvad der er ►Skjaldeviis, udsiger Ord om Fremtids Dage, og jeg indseer ei at det er nogen Brøde, at jeg selv troer mit Syn, om det end ei er sædvanligt hos Skjalde. Skeer det som jeg saae, da vil der dog vist findes Ord i min Tale derom, som ikke bogstavelig opfyldes, og det er det visse Kiendemærke paa at jeg ei var Prophet, men ⓘ Skjald, som med det Øie Gud forlenede, saae ved Hans Ords Lys, Glimt og ►Lignelser af ►det Uvordne, som kunde fryde og styrke mig selv paa min Vandring, oplive mit Mod i den tunge Strid, forlyste andre Troende, for hvis Øie de tykdes sandsynlige, lære de Christne at Timen er kommen, da en Troende, kan ved at ►beskue Guds ►Husholdning i de ►forrige Dage, mærke, hvilke store Omskiftelser der vente i de Følgende. Saaledes sang jeg i ►Roskilde Riim (S. 113-14.)