↩ Nu endelig om 👤Steffens at tale, da er det heel mærkeligt, at i Anledning af ►Krønikens ►Tale om ham, har 👤Molbech beskyldt mig for at være ►hans Lovtaler, og 👤Ørsted anklaget mig for at tillægge ham Ugudelighed og det er da, som skrevet staaer: ►deres Vidnesbyrd kom endda ikke overeens. Hvad jeg har sagt om denne store, men ⓘ ogsaa vildfarende Aand i min ►Krønike og dens ►Gienmæle vil jeg ei med flere Ord forsvare før det anfægtes som Usandhed, men naar Prof. S. 45-46 siger at jeg udentvivl mener der har ►stukket hemmelig Ugudelighed i 👤Steffens Lære, fordi jeg har sagt, at det var godt, at kun faa forstode noget Sammenhængende af hans Tale, da maae jeg svare, at visselig mener jeg der ►stak megen Ugudelighed i hans Lære, saa202vidt den var Naturphilosophie, men hvad jeg troede om ham, som Menneske, har jeg tydelig udsagt i ►Krøniken med disse Ord (353-54.) “I 📌Tydskland havde han antaget endeel af 👤Schellings Meninger, men den halvnordiske Natur skinnede igiennem i en langt mere uskrømtet Høiagtelse for christelig Troe og Levnet. Bort maatte han i Guds Navn, men vilde han ►udgiære til en ret, rolig Christen, maatte vel 📌Dannemark og 📌Norge kappes om at hjembyde denne deres fælles kostelige Fostersøn.”