Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Imod den lille Anklager, det er Prof. H. C. Ørsted, med Beviis for at Schellings Philosophie er uchristelig, ugudelig og løgnagtig

Prof. gaaer nu (S. 124) over til Hollænderne og forsvarer dem imod mig som en ægte Hollænder, hvilket beviser, at han med sine an183dre store Fortrin ogsaa besidder en let bevægelig Phantasie. Prof. siger at i Krøniken (S. 138) skal der staae, at Hollænderne, ikke saameget for Religjonsfrihedens Skyld, som for de Indgreb der skedte i deres borgerlige Friheder, modsatte sig 👤Philip den anden. Dette klinger nu heel paradox, ja den ligefremme Mening heraf maatte endog være at 👤Philip vilde paanøde dem Religjonsfrihed, men hvorfor har Prof. ikke holdt sig til hvad jeg har sagt, baade sandt og bestemt: det var mere 👤Philips Skatteforordninger og Indgreb i deres borgerlige Rettigheder, end hans Samvittighedstvang, der gav dem Vaaben i Haand. Dette mener Prof. er giendrevet ved den Bemærkning i Litteraturtidenden, at den catholske Deel af 📌Nederlandene omsider dog blev ved 👤Philips Huus, den protestantiske derimod ei. Visselig, en egen Maade at giendrive et historisk Factum paa, thi er 👤Schillers Historie om Nederlandenes Frafald sand, da er det et historisk Factum, at det var af verdslige Grunde der grebes til Vaaben, og det lader sig da ei afbevise ved en Bemærkning, der ovenikiøbet paa ingen Maade modsiger det. Fordi Hollænderne i det Hele ei havde Lyst at vove Stort for Troens Sag, er det dog meget begribeligt, at naar de først havde grebet til Vaaben, de da kiæmpede mere standhaftig mod deres legemlige Friheds Fiende, naar han tillige forfulgde deres Troe, og i Øvrigt var det aabenbar langt mindre ved deres Vaaben end ved heel 184besynderlig Læmpning af Omstændighederne, Gud frelsde 📌Holland fra det spanske Aag, Noget jeg (S. 139) tydelig har bemærket, og som hver maae sande, der kiender 👤Albas, 👤Don Juans, 👤Farneses og 👤Spinolas Seiervindinger, og ei vil trodse mod den klare Sandhed. Hvi nu Gud vilde frelse de protestantiske og ei de katholske Provindser fra 📌Spaniens Aag, det mener jeg, Man uden at have siddet i Guds Raad ret godt kan forstaae.