↩ Endelig ►rykker Prof. i Marken med de engelske Physikere, som han paa sin egen physiske Samvittighed erklærer for de herligste europæiske 182ⓘ Physikeres Ligemænd i Aand og ►Dybhed. Nu veed Prof. nok, at jeg anseer Physikens lidenskabelige Studium og høie Vurdering, især den Experimentales, der ►ender sig i Mechaniken, netop for et Tegn paa Videnskabelighedens nære Død, da det, saa at sige, er deres Grav Videnskaberne ►syne og deres Ligkiste de tømre, samt at jeg netop har sagt at den mechaniske Retning i Videnskabernes Dyrkelse der overalt er saa synlig, i 📌Engelland ret egenlig er hjemme. Jeg kan da ei have synderlig Lyst eller Kald til at aftrætte de engelske Physikere deres Rang, og at jeg ikke kiender dem af egen Læsning, behøver jeg vel neppe at tilføie, men et Spørgsmaal vilde Prof. dog tillade mig. Har nemlig foromtalte Physikere forsaget den gode gamle engelske Skik, Lidet eller Intet at bryde sig om hvad Man sagde i 📌Tydskland, ere de ikke ligesaa blinde for Naturens dybe Betydning, som den haandværksarbeidsomme ►Geometer (S. 89) for den hellige Sandhed, om hvor deiligt de mathematiske Former saae ud førend Lyset blev? Skulde nu det første Spørgsmaal maatte benægtes og det andet bejaes, kunde han jo dog ikke være bekiendt at sætte dem ved Siden af sig og andre store ⓘ Physikere, der nedskue i Naturens Helligdom med utildækket Aasyn. Dog, det er da kun et Spørgsmaal.