Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Imod den lille Anklager, det er Prof. H. C. Ørsted, med Beviis for at Schellings Philosophie er uchristelig, ugudelig og løgnagtig

S. 121-22 paaanker Prof. min Beskyldning mod Engellænderne for Mangel paa ægte Religjøsitet, og beraaber sig atter paa 👤Molbechs med Kundskab og Veltalenhed affattede Skildring. Her vil jeg Intet svare, thi er det vist at ægte Religjøsitet virker Kiærlighed, som kundgiør sig i Moralitet, da er det vist ingen af mine Beskyldnin179ger mere indlysende, og for Blinde nytter det, som 👤Molbech baade har anmærket og viist, ikke at pege. Derimod maae jeg med et Par Ord omtale Profs venlige Bestræbelse for at indbilde Folk, at jeg har villet snige mig fra en Paastand, jeg baade her og hvert Stæd er rede til at gientage, som for 📌Engellands Øine just nu rædsomt stadfæster sig i hvad de kalde epidemiske Convulsjoner; *En Art af Besættelser, hvoraf engelske Blade have sagt, at mere end 4000 Personer i 📌Cornval lide, da de under heftige Krampetrækninger jamre sig i Fortvivlelse om Salighed. Jeg veed jo vel at Tiden anseer dette netop for et Beviis paa overordenlig og umaadelig Religjøsitet; men hvo som kiender Gud veed bedre Beskeed, og at Kvækere og Methodister længe nok have stilet efter en saadan Tilstand veed Man. og vil, om Gud det ei i Naade afvender, end grueligere stadfæste sig for hele 📌Europas Øine. I Anledning af 👤Molbechs Modsigelse har jeg sagt (Fort. til den nye Krønike S. X.) naar han ei kan bedre, lader han, som om jeg havde kaldt 📌Europas andre Folkefærd religjøse, en Brøde som hver veed, jeg er fri for. Prof. mener det skal være en Udflugt, og at jeg dermed vilde fragaae mine klare Ord, at 📌Storbrittanien synes at høre til de vissest forlorne Lande, og at ingensteds i 📌Europa er der mindre Christendom i Hjerterne end i 📌Engelland, men hvor har jeg lagt an paa en 180saadan Udflugt? Fordi jeg minder Læserne om, at jeg ei, som Man af Mbs Afhandling skulde troe, har gjort 📌Engelland til en Undtagelse, har jeg derfor paa mindste Maade fragaaet den Paastand, at 📌Engelland hører til de ugudeligste Lande i 📌Europa? Nei, mange Feil kan maaskee Prof. finde i mine Skrifter, men Kneb og Hælefægtning maae han have for sig selv.