Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Imod den lille Anklager, det er Prof. H. C. Ørsted, med Beviis for at Schellings Philosophie er uchristelig, ugudelig og løgnagtig

Prof. spørger, hvoraf jeg saa bestemt veed Guds Villie, men jeg har jo kun sagt, hvad der ikke var Guds Villie, og det kan jo Enhver sige, naar Noget, der syndes rimeligt, dog ikke skeer. At Prof. siger, at dersom den berømte Konge ikke troede et Forsyn, som jeg mener, da var jo 👤Elisabeths Død, som en Lykke for en Vantroende, snarere skikket til at forhærde ham i hans Mening, at alt var Tilfælde, end til at opvække hos ham Troen paa en høiere Styrelse. Prof. er langtfra at antage at Forsynet har havt enten den ene eller den anden af disse Hensigter, men han mener kun, at Man ikke skal anføre som Beviis for Guds Styrelse, Begivenheder, hvis Hensigt vi aldeles ikke forstaae. Først maae jeg spørge, om det ogsaa er en af mine gale Meninger, at 👤Friderich i 📌Preusen intet Forsyn troede, og dernæst, om det ei er upaatvivleligt, at Gud ved alle sine Velgierninger har til Hensigt, at vi skal kiende Hans Finger og bøies ved Hans Miskundhed, og om ikke den Mand der stoler paa egen Kraft og Klogskab, men sviges af dem og hjelpes saa ved en Omskiftelse, som hverken han eller noget Menneske bevirkede, om han ikke da paa det Stærkeste opfordres til at erkiende den usynlige Guds Styrelse, og blues ved sin daarlige Hovmod. Det er i det Mindste Skriftens Lærdom, og at den Vantroe tit istedenfor at tilbede forhærder sig, og drømmer om et blindt Tilfælde 177der kan beskiæmme de klareste Øine, beviser dog vel ikke, at det jo var Guds behagelige Villie, at den Vantroe skulde opladt sit Øie for Sandheden. Hvo som ei troer det, han troer ikke paa Gud, eller veed ikke, hvad der nødvendig følger af den Troe.