↩ Hvad nu Prof. 👤Ørsteds Paastand om min ►Krønike i Almindelighed angaaer, at den er en giftig Vanskabning, som ei fortjener at lignes ved vore andre ►Udtog af Verdenshistorien i ►Konst ►&c. (S. 130) da vil jeg kun derom sige: om Smag og Behag kan Man ikke disputere, og om det end lod sig bevise, at vi havde mange slettere ►Udtog og kanskee slet intet bedre, var det ingen Konst for Prof. at snoe sig fra sine Ord, thi han 155behøvede blot at sige, som sandt kan være, at han kiendte dem ikke. Hvis ►Efterverdenen ⓘ finder det Umagen værd at ihukomme min Bog og Profs Dom, vil den vel mest upartisk afgiøre Spørgsmaalet, og den skal i det mindste ikke sige, at jeg med den Bog har beilet til Roes og Bifald eller bøiet mig for min Tids Afguder, eller smigret noget Partie eller nogen Mand, og det tør jeg sige er, hvad den ei vil sige om mange af Nutidens korte eller lange Verdenshistorier. Man vil vist ►og da forundre sig over at i en Tidsalder, da hardtad ingen Boglærd vilde indrømme at Guds Ord skulde forstaaes ordret, Man dog forlangde af et syndigt Menneske at alle hans Ord skulde kunne udholde den strængeste Prøvelse. Man vil spørge om det da aldeles var glemt, at det er kun den fuldkomne Mand, der ei støder an i sin Tale, eller om jeg maaskee vandrede som den eneste Synder blandt en ⓘ fuldkommen Slægt.