Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Imod den lille Anklager, det er Prof. H. C. Ørsted, med Beviis for at Schellings Philosophie er uchristelig, ugudelig og løgnagtig

Men, er det maaskee ikke længere 👤Schs Mening? Jeg vil spørge, om han kunde ladet disse Breve trykke i sine philosophiske Skrifter 1809, uden at fralægge sig deres Paastande om Gud, hvis han nu fornægtede dem? Jeg vil spørge om 👤Sch. ikke i disse Breve ved Dogmatisme forstaaer Lærdommen om en virkelig, objectiv Gud, om han siden har erklæret at han mener andet derunder, eller om han ikke lige til Skriftet mod 👤Jacobi og i det erklærer sig bestemt mod Dogmatismen. Jeg vil spørge, om han ikke i Bogen om Philosophie og Religion, naar han (S. 21-23) afhandler Forholdet imellem det Ideale og Reale, udtrykkelig siger, at naar han skal bruge Ordet Gud, maae det blot betyde det Ideale der svæver over al Realitet, og at Sjælen, naar den beskuer sig selv under Evighedens Form beskuer Gud selv. Jeg vil spørge om 👤Sch. nogensteds forstaaer andet end noget Idealt ved Gud som A, som det Første, som Gud i Muligheden, og om han ikke aabenbar nedbrød 132sit hele System ved at antage en virkelig, fuldkommen Gud, og neppe skal Prof. 👤Ørsted trøste sig til at gientage sin Beskyldning for Conseqventsmagerie, thi den er dog visselig her til Latter for Enhver, der kiender det Mindste til Naturphilosophien.