↩ Jeg kunde da gierne, uden at Prof. derved vandt det mindste, indrømme, at 👤Augustin var ret en aandelig Tvillingsbroder ⓘ til 👤Schelling, men 125det ►bevare mig Gud fra, thi det var Løgn. ⓘ Prof. vil dog vel ikke indbilde os, at 👤Augustin nægtede at Djævelen var Guds ►afsagde Fiende eller at han og alle ⓘ Onde skulde lide en evig Straf, og hvad vil det da sige, om 👤Augustin ogsaa i en philosopherende Tale om det Ondes Natur forvildedes i Tankerne eller brugde Ord, som Prof. 👤Ørsted kan misbruge, det blev dog lige vist, at de meende hver Sit. Og hvad siger nu 👤Augustin? At Synden ingen Substans har, at Grunden hvi Villien vender sig fra Gud er et Intet, at det ei var noget substantielt Ondt Mennesket begiærede, ►da de begiærede Frugten paa Kundskabens Træ, at ►Djævelens ►Affald bestod deri at han foretrak sig selv, kun en Engel for den alfuldkomne Skaber►. Det er jo altsammen ganske rigtigt, hvad der bevæger til Synd er et Intet, en tom Indbildning af sig selv som uafhængig, men er derfor Synden, den onde Villie ikke virkeligt Fiendskab mod Gud, er Det som ligger ⓘ foran al Tid derfor endeligt og timeligt, kan Andet endes i Tiden end hvad der begynder i den? bliver det Onde godt, fordi det mister Kraften, kan en Aand være endelig? Har 👤Augustinus sagt det?