↩ 116Kun Saameget til Vink om, at den udvortes Natur, langt fra i Sandheds Lys at tabe sin Betydning, først erholder en saadan som kan bestaae, og at det Samme ►end ►øiensynligere er Tilfældet med Historien følger af sig selv. ►ⓘ Vist nok aabenbarer denne os ikke Guddommens Selvudvikling, men jeg troer ei der tabes ved at have en Gud der ei behøver Sligt, men derimod skal den vist aabenbare Menneskets Forening med Gud i 👤Christo, rigtig nok ikke ved hovmodig Grublen, men ved ydmyg Troe og Kiærlighed. At 👤Sch. finder Lighed mellem 👤Jesu Levnet paa Jorden og Lysets Færd giennem Tiden er ikke saa underligt, thi det samme ►Ord som baade blev Kiød og boede iblandt os, er jo ►Lyset som skinnede i Mørket, skiøndt Mørket ►begreb det ikke, ►Han var i Verden og Verden er gjort ved Ham, men Verden kiendte Ham ikke (Joh. 1.) At 👤Sch. synes ei strax i Historien at spore Kiærlighedens Aand, maatte vel synes underligt, hvis Mennesket ei var falden, nu derimod er det intet Under, og der staaer jo skrevet ►(Joh. 7) den Hellig Aand var ikke endnu, thi 👤Jesus var ikke endnu ►forklaret, Mennesket var ikke i Ham forsonet med Faderen og deelagtig i Hans Kiærlighed. Naar derimod 👤Sch. vil indbilde os at Christendommen er i Verden ligesaa gammel som Hedenskabet, og forvandle Frelserens ⓘ Liv til en Mythe, da betakke vi os, og tænke paa hvad den hellige 👤Peder til Advarsel netop for os har sagt ►(ⓘ 2 Pet. 1.) vi have ikke fulgt kløgtig op117spundne Myther (►σεσοφισμενοις μυθοις) ►der vi kundgjorde eder vor Herres 👤Jesu Christi Kraft og Nærværelse, men vi vare Øienvidner til Hans Herliggiørelse►. Ligeledes naar 👤Sch. klager over, at det leder til en ►illiberal ►Beskuelse af Historien kun at erkiende to Religjoner, en sand og en falsk, da maae vi svare, at det er formegen ►Liberalitet at forlange af Sandheden, at den for at føie Løgnen skulde gjøre sig selv til Løgner, nægte sig selv.