Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Imod den lille Anklager, det er Prof. H. C. Ørsted, med Beviis for at Schellings Philosophie er uchristelig, ugudelig og løgnagtig

Hvad nu 👤Schellings Afhandling om den menneskelige Frihed o. s. v. (Philosophische Schriften 1ster Band) angaaer, da er der neppe om denne Gienstand skrevet en vigtigere Afhandling, siden 👤Luthers de servo arbitrio og ved første flygtige Øiekast paa Resultatet, skulde Man troe de to Mænd vare temmelig enige, ligesom og 👤Schelling anfører hin Afhandling som enig med sig deri, skiøndt ei i Udviklingen. Det Hele er udført med en Fiinhed og Klarhed og Dybde, som vilde hævde 👤Schelling Rang med Verdens største Tænkere, om han aldrig havde skrevet Mere end det Samme. Visse Folk, og imellem dem Prof. 👤Ørsted veed meget at fortælle om 👤Schs. Uenighed med sig selv og hans Lærdoms physiske Falskhed, men Sligt har jeg ikke mærket synderlig til, og det mærkes udentvivl kun af dem 👤Sch. saa bønlig anmoder om at lade hans System uroest og ulastet, en Bøn, han, om jeg ikke tager Feil, navnlig har stilet til Prof. 👤Ørsted. Mig synes derimod end som før at 👤Sch. er conseqventere end nogen anden Philosoph, og saa conseqvent som det er muligt at være, naar Man gaaer ud fra en Grundløgn, og den 86aabenbare videre Uddannelse af samme System, bør ei kaldes en Inconseqvens, saameget mindre, som den er en nødvendig Følge af Systemets Aand, og det er en af dets sande Paastande, at intet Fornuftsystem maae udgive sig for fuldendt, thi saalænge Tilværelsen er endnu i Udvikling er dens fuldstændige Erkiendelse umulig for Menneskeaanden, der ret egenlig er deelagtig i Livets Udvikling.