↩ Såvidt den indledende konfrontation. Hovedslaget kom nu til at stå i de to efterfølgende bidrag. I august 1814 udgav 👤Ørsted sit 144 sider lange stridsskrift ►Imod den store Anklager med mottoet: “Du skal ikke sige falsk Vidnesbyrd imod din Næste” (det 8. bud). Med titlen hentydes der til Satan, som er den store anklager i ►Bibelen (jf. fx ►Zak 3,1 og ►Åb 12,10). 👤Ørsted fastholdt i det store hele sine beskyldninger fra anmeldelsen og føjede et par yderligere anklager til, idet han sigtede Grundtvig for såvel obskurantisme som sværmeri (hhv. s. 50 og 54). Han afviste dog på det kraftigste, at han skulle have anklaget Grundtvig for kætteri (s. 46-48). På grund af Grundtvigs tendens til på denne måde at fordreje og overdrive, valgte 👤Ørsted at genoptrykke sagens tidligere akter som en del af ►Imod den store Anklager. Spådommen og anmeldelsen tryktes in extenso (hhv. s. 1–7 og 8–35), hvorimod ►Hvem er den falske Prophet? kun blev trykt i brudstykker (bl.a. s. 98–106). Genoptrykkene blev forsynet med linjetælling, så 👤Ørsted kunne referere præcist til tidligere udsagn, og læserne fik derved mulighed for at bedømme, om han og Grundtvig gengav hinandens synspunkter rigtigt og upartisk (►1814b, s. 39).