↩ 198Vil De kanskee nu gaae med en Lygte paa Torvet, eller ►løbe Panden mod Kirkemuren, og saa fortælle, hvad De seer? Nei! Hr. Tilskuer! følg De mit Raad, og giør, som jeg, og naar De ikke vil sige det til Tiden igien, skal jeg sige Dem, hvad jeg giør: ►At see og ikke at see, det er Kunsten; og seer De vel – og det giør De vel paa Embedsvegne – ►der er to Meninger om en Tale: at lade, som man seer, og see ikke endda, det er mellem os sagt Tidens Aand; men at see, og lade som man ikke seer, det er min Maneer; eller naar jeg endog skal skrifte Sandheden, det er, hvad jeg kunde have Lyst til; thi sandt at sige, har jeg ogsaa paa en Maade været Tilskuer, og sagt, hvad jeg saae; men saa blev Tiden vreed, og sagde: jeg var blind. Nu er det rigtig nok kun Bagtalelse, fordi jeg blinker lidt; men hvem der vil gaae irette med Tiden, han ►har tidsnok; og derfor har jeg tænkt, ►man faaer vel at skikke sig i Tiden, og see til, at holde Venskab med den, at sige, hvad Tiden kalder Venskab; det er, ►gode Miner.