↩ Men har jeg nu Ret, og det har jeg jo, naar jeg har Tiden for mig, og det er den rette Tid – thi, ►hvem der har Ret, skal jo Tiden vise – da mener jeg, det er ikke Ret at kalde sig en Tilskuer eller at tale som en Tilskuer, thi saa skal man jo sige, hvad man seer, og det er ikke den Conduite, Tiden har sine gode og gyldige Grunde til at kræve af enhver Tilskuer til den Assemblee, som rigtig nok i Følge en uforanderlig Grundlov maa holdes for aabne Dørre, men derfor just ikke for aabne Øine, og endnu mindre for aabne Munde, at sige ►figurlig talt; thi i egentlig Forstand kan det ingen formenes, at aabne Munden til rette Tid; det er tvertimod ogsaa en Conduite, hvorved Man kan bringe det til at see, og ikke see.