Grundtvig, N. F. S. En mærkelig Spaadom ogsaa om Dannemark efter en gammel Haandskrift

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der er ikke bevaret manuskripter af N.F.S. Grundtvigs forord til hans udgave En mærkelig Spaadom ogsaa om Dannemark efter en gammel Haandskrift. Manuskriptet af 👤Johan Grundtvig, som N.F.S. Grundtvig udgav, er dog bevaret i Grundtvig-arkivet, på Det Kongelige Bibliotek, København, fasc. 538. Det består af seks upaginerede blade, som er hæftet sammen. Blad 6 verso er ikke beskrevet.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 226.

En mærkelig Spaadom ogsaa om Dannemark efter en gammel Haandskrift udkom i København hos 👤Andreas Seidelin og var trykt sammesteds. Værket annonceredes til salg den 25. februar 1814 i Adresseavisen og kostede for et hæftet eksemplar 2 rigsbankmark.

Senere udgaver

Selve spådommen (s. 15-24) blev genoptrykt i 👤H.C. Ørsteds Imod den store Anklager, 1814, s. 1-7.