↩ Spådommens forfatter (formodentlig 👤Johan Grundtvig) karakteriserede på side 21 til 22 👤Frederik 2. af Preussen som den store Antikrist, der her blev identificeret med det store dyr i ►Johannes' Åbenbaring kapitel 13, vers 1-18. Den igangværende krig indgik derfor i de begivenheder, som ifølge Bibelen finder sted ved verdens ende. Spådommen hæftede sig især ved året 1762, hvor Danmark ville blive inddraget i krigen. Denne udvikling forudsagde 👤Johan, ifølge eget udsagn side 24, allerede i oktober 1756, kort efter Syvårskrigens udbrud i august 1756. Det kan ikke udelukkes, at spådommen er dateret korrekt til 26. august 1757, men sandsynligheden taler for, at den er skrevet i første halvdel af 1762. I januar 1762 besteg 👤Peter 3. den russiske trone. Han var medlem af den gottorpske fyrsteslægt, som var de danske kongers arvefjende, og 👤Peter 3. forberedte straks angrebet på Danmark-Norge. I den forbindelse sluttede han fred med Ruslands hidtidige modstander, Preussen, og indgik en alliance med den preussiske konge, der i hans øjne fortjente tilnavnet 👤Frederik den Store. Danmark-Norge var dermed i en alvorlig krise. Set i dette lys var udsigten til tre et halvt års sejrrig kamp en trøst, “da det siger os Enden paa alt det Onde, Tyrannen skal giøre” (s. 23). Med 👤Peter 3.s pludselige død i juli 1762 endte krigen imidlertid, næsten før den var begyndt.