De politiske baggrunde
✂ Læsere var vant til, at sådanne politiske profetier dateredes til forrige århundreder. En mærkelig Spaadom var dog særligt kompliceret, idet den oprindelige spådom, som var dateret 1757, knyttede Antikrists komme til de samtidige begivenheder i Syvårskrigen (1756-1763). Spådommen har således to politiske baggrunde.
✂ Spådommens forfatter (formodentlig 👤Johan Grundtvig) karakteriserede på side 21 til 22 👤Frederik 2. af Preussen som den store Antikrist, der her blev identificeret med det store dyr i ►Johannes' Åbenbaring kapitel 13, vers 1-18. Den igangværende krig indgik derfor i de begivenheder, som ifølge Bibelen finder sted ved verdens ende. Spådommen hæftede sig især ved året 1762, hvor Danmark ville blive inddraget i krigen. Denne udvikling forudsagde 👤Johan, ifølge eget udsagn side 24, allerede i oktober 1756, kort efter Syvårskrigens udbrud i august 1756. Det kan ikke udelukkes, at spådommen er dateret korrekt til 26. august 1757, men sandsynligheden taler for, at den er skrevet i første halvdel af 1762. I januar 1762 besteg 👤Peter 3. den russiske trone. Han var medlem af den gottorpske fyrsteslægt, som var de danske kongers arvefjende, og 👤Peter 3. forberedte straks angrebet på Danmark-Norge. I den forbindelse sluttede han fred med Ruslands hidtidige modstander, Preussen, og indgik en alliance med den preussiske konge, der i hans øjne fortjente tilnavnet 👤Frederik den Store. Danmark-Norge var dermed i en alvorlig krise. Set i dette lys var udsigten til tre et halvt års sejrrig kamp en trøst, “da det siger os Enden paa alt det Onde, Tyrannen skal giøre” (s. 23). Med 👤Peter 3.s pludselige død i juli 1762 endte krigen imidlertid, næsten før den var begyndt.
✂ Truslen om en invasionen af Den Jyske Halvø blev først virkelighed i december 1813. Den svenske kronprins 👤Bernadotte marcherede ind i Holsten, og måneden efter afstod 👤Frederik 6. halvdelen af sit rige for at undgå militært nederlag og en anneksion af selve Danmark. Afståelsen af Norge var forfatningsstridig, og mens de mange, utilfredse danskere kun mundtligt talte mod Kielerfreden, bekæmpede nordmændene den med våben. Grundtvig nærede aktivistiske sympatier. Kort før kapitulationen tilbød han kongen at opstille et kristent studenterkorps og senere havde han planer om at tilslutte sig en norsk guerilla (►Glenthøj 2012, s. 113, 153-155; ►Albeck 1955, s. 205 f.). I denne tumultariske situation bragte En mærkelig Spaadom “den glade Tidende, at Dannemark og Norge [...] skal undgaa Ødelæggelsen” (s. 12) under 👤Napoleons kommende modangreb.
✂ 👤Bernadottes angreb på 👤Frederik 6. var et led i Den Sjette Koalitions krig mod Frankrig. 👤Napoleons fejlslagne russiske felttog (1812) og nederlaget ved Leipzig (oktober 1813) var gevaldige tilbageslag. 👤Napoleons støtter faldt fra en efter en i løbet af 1813, og efter årsskiftet fulgte til sidst 👤Frederik 6. Det var derfor en højst usandsynlig forudsigelse, da Grundtvig i februar 1814 kundgjorde, at “👤Napoleon vil seire dennegang, og blive mægtigere end nogensinde” (s. 3). Efter endnu et nederlag ved Paris blev 👤Napoleon den 31. marts tvunget til at abdicere og gå i eksil på Elba.