Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra En mærkelig Spaadom ogsaa om Dannemark efter en gammel Haandskrift

👤Napoleon vendte imidlertid tilbage fra Elba til Paris den 1. marts 1815, og derved så Grundtvig sin spådom opfyldt. Han udsendte opdaterede forudsigelser under titlen Europa, Frankrig og Napoleon (Grundtvig 1815b, forord dateret 24. april). 👤Napoleons styre varede dog kun de berømte hundrede dage, og bogen var ved sin udgivelse 5. juli allerede overhalet af Slaget ved Waterloo (Michelsen 1955, s. 42). Det er i forskningen omstridt, om de kuldsejlede profetier påvirkede Grundtvigs vilje til at komme med forudsigelser ud fra et apokalyptisk grundlag (Scharling 1950, s. 21-23), eller om denne tankegang fortsat prægede forfatterskabet (Vind 1999, kap. 9-10).