↩ Gennemgangen af “Hans Persohnlige Kiendskaber” (egenskaber) hentydede til 👤Frederik 2.s had til sin fader (pkt. 3), samt 👤Frederiks åbenlyse homoseksualitet (pkt. 5) og kritik af kirken (pkt. 2 og 6 samt afsnittet “Hans Opførsel i henseende til Religionen”). 👤Frederik regerede både kurfyrstendømmet Brandenburg, som var del af Det Hellige Romerske Rige, og Preussen, der blev ophøjet til et uafhængigt kongerige i 1701. Hertil kom de nye territorier, som 👤Frederik erobrede. Disse forhold beskrives i punkt 1 til 4 om “Hans Egenskaber i Henseende til det udvortes”. Dette afsnit forholdt sig til den tyske tradition, der identificerede det fjerde verdensmonarki, som skulle bestå indtil tidernes ende (►Dan 2 og 7), med Det Romerske Rige og dets efterfølger, Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Habsburgerne var det tysk-romerske riges syvende dynasti (pkt. 5) og 👤Frederiks indædte modstander. De bekæmpede hinanden under den Østrigske Arvefølgekrig 1740-1748 (“Hans Kriger”, dvs. krige, pkt. 1). Fra 1756 fulgte deres tredje og mest omfattende krig, kendt som Syvårskrigen. Sverige gik tidligt ind i krigen mod Preussen (pkt. 2). Felttoget mod Italien og pavens fald (pkt. 4) var ikke knyttet til specifikke kamphandlinger, men havde siden Reformationen været en fiks ide i protestantisk, apokalyptisk ønsketænkning (►Seebaß 1978, s. 31). Punkt 8 om indtoget i Jylland var, som nævnt, en nærliggende trussel i første halvdel af 1762.