↩
Og nu, Far vel! far, som jeg selv vil fare!
Ak! glat er Stien, som ►saa vis Du troer,
Gid Himlens Lys maa Dine Trin bevare!
Gid ei Du ►fængsles i ►de vilde Spor!
Gid ►onde Urter ei din Aand forgifte!
Og naar engang Du ikke meer saa stolt
Mit Venskab vrager, og bortkaster koldt,
Et Hjerte haver jeg med Dig at ►skifte.