↩ ►Saa skal da 👤Jesus selv have gjort sin Tale til Løgn, at kun ►den som troer paa Ham, skal ikke fortabes men have det evige Liv, og at ►den er allerede dømt, som ei troer paa den Eenbaarne (►Joh. 3). Men vide I vel hvad Han svarer de ►Trædske? Han svarer som fordum: ►I ►Øienskalke, hvi friste I mig? Han siger som fordum: nu vil jeg ►og spørge eder om Noget: ►hvad ►tykkes eder om 👤Christo? Hvis Søn er Han? Naar de da svare: 👤Josephs og ►👤Davids, da bliver Han ►end ved at spørge: hvorledes kalder da 👤David i Aanden Ham Herre, naar Han siger: ►Herren sagde til min Herre: sæt Dig hos min høire Haand, indtil Jeg lægger alle dine Fiender til dine Fødders Fodskammel! Efterdi nu 👤David kalder Ham en Herre, hvorledes er Han da hans Søn?► Saaledes spurgte 👤Jesus, just da ►Pharisæerne fristede Ham om det store Bud i Loven, om Kiærligheds Bud, og der staaer skrevet: (►Matth. 22) ►Ingen kunde svare 17Ham et Ord, og ingen turde ydermere ►giøre Spørgsmaal til Ham efter den Dag.► Mon de Lovkyndige og Pharisæer nu ere blevne saa kloge, at de kan svare, blevne saa dristige at de tør spørge og friste Ham end ydermere? Dristige vel, men kloge vist ikke, og naar Hans Ord kun udsiges ►kraftelig, klarlig, ►da skal de beskiæmmes, da maa de forstumme, som Løgnen for Sandhed, ►de kan ikke svare et Ord, de tør ikke spørge Ham ad ydermere, thi enten maa de, hvad ikke de tør, kalde Ham Løgner, eller de maatte, hvad ikke de vil, bekiende, at Han som var 👤Davids Herre er deres og Alles, at Han er ►Herrernes Herre og Kongernes Konge, at ►👤Jesus er Herren til Faderens Ære, de ►Troendes Frelser og Jorderigs Dommer.