↩ At forsvare min Tale er ►heel overflødigt, thi den skal forsvare sig selv, med det evige Sandhedens Ord, hvorpaa den er grundet, og hvo som ikke vil lade det Forsvar gjælde, med ham har jeg Intet at tale; thi ►hvo som ei vil høre 👤Jesus, han er ikke af Sandheden, han vil ei ►giøre sin Faders ►Begiæring, og Djævelen er en Løgner ►af Begyndelsen. Vist nok veed jeg at selv de Gudfrygtigste ►nuomtide som oftest kun have lidt Forstand paa Livet i 👤Christo, at ►selv Nogle som have fulgt Ham, forarges, naar Han siger: ►de skal ►æde Hans Kiød og drikke Hans Blod om de ellers vil have Godt 4af Ham►, ja de sige netop som deres gamle Frænder: ►det er en haard Tale og hvo kan høre Ham? men jeg veed ogsaa, at ►de som have troet og ►kiendt at 👤Jesus er 👤Christus, den levende Guds Søn, som haver det evige Livs Ord, de forlade Ham ikke, og jeg veed ydermere, at der aldrig kommer Liv i de Christne, før de igien lære at forstaa den ligefra 👤Luthers Dage kun sjelden forstaaede, nu i et heelt Aarhundrede hardtad aldeles glemte Sandhed, om Livet i 👤Christo ved den Hellig Aand. Uden Erkiendelse af denne Sandhed kan ►aldrig haves ►lyse Blik over ►Saliggiørelsens Orden; den sande nødvendige Forbindelse mellem Tro og gode Gierninger ►indsees ikke, naar ►En da siger jeg har Troen, og en Anden, jeg har ⓘ Gierningerne, da ►vides ikke at svare ►som det sig bør, og Man vakler mellem begge, istedenfor at sammensmelte dem. Dog den værste Ulæmpe er for den Troende selv, thi uden Forstand paa Livet i 👤Christo, ligger han stedse selv i Strid med sin Tro, ja han ligger afmægtig, bunden af Verdens Elementer, Forsoningen staaer uden for hans Tankegang, og han maa tvinge sig til at antage den uden at kunne indsee dens Forbindelse med hans Saligheds ►Forarbeidelse, han kan ikke annamme den Hellig Aand, thi han kiender Ham ikke og ►►Treenighedslæren staaer for ham ►egenlig som en Umulighed. Hvorfra skulde under saadan5ne Omstændigheder det ►Lys og Liv, den ►Kraft og Fred og Glæde vel komme, som dog efter Skriftens Vidnesbyrd maa opfylde hvert troende Hjerte? Vi se det ogsaa, mørk og klynkende blev den alvorlige Christen, da han glemte sit Liv i 👤Christo, og de som ei vilde vide af dette, men dog være glade, henfaldt til en kiødelig ►Lystighed og ►forvendte Guds Naade til ►Uteerlighed. Til udførlig at afhandle denne Sag er her ikke Leilighed, men, vil Gud, skal det andensteds ske, det haster ei heller, thi vi har jo Bibelen blandt os, af den øser jeg, og i den er Nok til os alle, i den kan hver som vil læse under Guds Paakaldelse, selv finde Sandheden om Livet i 👤Christo klarlig udsagt, og var det ikke ►saa, hvortil da min Tale derom, da var jeg jo enten en Løgner eller en Sværmer som ei vidste det selv, om han foer med Løgn eller Sandhed.