Biografisk baggrund
✂ I maj 1813 var N.F.S. Grundtvig på udkig efter et fast embede. Den 5. januar 1813 var hans far 👤Johan Grundtvig død. Grundtvigs ansøgning om at overtage faderens præsteembede i Udby var i foråret blevet afslået. Som personlig kapellan fortsatte Grundtvig indtil august med at varetage embedet i Udby, men han besøgte også København. Grundtvig var især interesseret i stillingen som historieprofessor i Christiania i Norge og i præstekaldene i det nærliggende Akershus sogn samt i Præstø, men han var også opmærksom på de ledige præstekald i København (►Grundtvig 1955, s. 77). I oktober 1813 flyttede han med sin forlovede 👤Lise Blicher ind hos hendes mor. Moderen boede lige over for Garnisonskirken på hjørnet af Store Strandstræde og Sankt Annæ Plads (Garnisonspladsen).
✂ Grundtvig var i maj 1813 en kontroversiel person. Han havde indledt sine to hidtidige trykte prædikener med anklagende spørgsmål. ►Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus? spurgte han i sin dimisprædiken og svarede: Fordi præsterne havde udskiftet Bibelens ord med “forfængelig Snak om alskens Smaating paa Jord [...] brammende Ord og kløgtige Taler”. Deres prædikerne bestod af “idel Lærdomme, som kun ere Menneskens Bud” (►Grundtvig 1810, s. 12). I 1812 fulgte prædikenen ►Hvorfor kaldes vi Lutheranere? Her beklagede Grundtvig, at ‘lutheraner’ var blevet en tom frase, som teologerne skammede sig over (se Indledning til Hvorfor kaldes vi Lutheranere?, afsnit 4.3.1: Temaer).
✂ Trods kritikken af kollegerne var præster ved tre af hovedstadens sytten kirker villige til at invitere Grundtvig til at prædike i 1813-1815. Også 👤J.H. Frechland ved Frederiksberg Kirke uden for voldene bød i 1814 Grundtvig velkommen som gæsteprædikanten, men det var efter sigende, fordi 👤Frechland var doven (►Nygård 1889, s. 365). Grundtvig prædikede først og hyppigst i Garnisonskirken. Her var 👤Matthias Thye ansat som præst for de dansksprogede soldater og de civile sognebørn, mens 👤C.G.W. Gøricke tog sig af de tysksprogede, holstenske soldater. De to præster var hhv. 71 og 61 år, så et generationsskifte kunne skimtes, men menighedens unge dansksprogede kapelan, 👤C.F. Brorson, stod til at følge 👤Thye i embedet. De to præster prædikede også for straffefangerne i byens militærfængsel, Stokhuset.