Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Hvad skal vi giøre, at vi kan arve det evige Liv? Aftensangsprædiken paa Femte Søndag efter Paaske

Det mest påfaldende stilmiddel er den omfattende brug af bibelsteder, der giver apostlene og 👤Jesus så meget plads som muligt. Samtidige tilhørere bemærkede forskellen mellem denne bibelske tyngde og de mere personlige overvejelser, der prægede 👤J.P. Mynsters stilfulde og velbesøgte prædikener i Vor Frue Kirke. Grundtvigs prædiken forkaster eksplicit den fornuftsbetonede kristendom (rationalisme), der prægede prædikenerne i hovedstadens kirker og undervisningen på universitetet. Sammenlignet med Grundtvigs øvrige prædikener er polemikken forholdsvis afdæmpet, og denne prædiken har ingen af de poetiske indslag, som findes i andre prædikener af Grundtvig (Thodberg 1983, s. 124, Lundgreen-Nielsen 1980, s. 514-517, 585 f.).