↩ Det mest opsigtsvækkende ved alle reaktionerne, trykte som dengang utrykte, er dog, at ingen berører eller så meget som nævner digtet “Strandbakken ved Egeløkke”. Dette i dag klassiske Grundtvig-digts berømmelse må skyldes to optryk, 👤Svend Grundtvigs i 1880 (►PS I, s. 338-343, uden de bevarede udkast) og 👤Holger Begtrups i 1905 (US II, med nogle udkast s. 84-86, optryk s. 98-101). 👤Frederik Rønning behandler ud fra 👤Begtrup og egne studier i Fasc. 386 såvel dele af udkastene (II.1, 1908, s. 19f., 27-28, II.2, 1909, s. 151) som trykket (II.2, s. 152), men meget kort og fængsles slet ikke af Saga (II.2, s. 5f., 11f.). Ud over Egeløkke-teksten har senere navnlig “Udby Have” fået interesse som kilde til viden om Grundtvigs selvlæsning, mens de symbolske eller allegoriske tankedigte “Havet” og “Sværmeriet” kun har interesseret få.