↩
Saa hør da nu, hvad i den gamle Bog
Til Undervisning og til Trøst er skrevet:
Der er en Gud, og han har altid været,
Men, ►der han vilde, ved sit Guddoms Ord
►Almægtig Alt af Intet han fremkaldte;
►Han lærte Sol og Maane deres Veie,
Grundfæsted Jorden i det øde Rum►,
►Og af dens Skød han ved sit Vink ►opkaldte
De stærke Ege og den spæde Blomst;
Og skænked dem den hemmelige Evne,
Sig at forplante i utalte Led►.
151Han bød igen: ►med Levende opfyldtes
Da Luft og Hav og hele ►Jordens Kreds►;
Thi samme Gud med samme Velbehag
335
(PS2)
Har Ormen dybt i Jordens ►Indvold dannet,
Som Havets Hval i al sin stolte Kraft,
Og Ørnen, som mod Skyerne sig løfter,
Og Nattergalen med sin fagre Sang
Ei mer end Myggen som for Øret surrer,
Og Uglen med sit hæse Natteskrig
Er dyrebar for Altings milde Fader.