↩
Du siger sandt, at kun den dorske Sjæl
Hendøser Livet med sin Bug at fylde,
Og agte kun paa Sandsernes Behag;
Det ►og er sandt, at ikkun den har levet,
Hvis Maal er hist bag Graven i det Fjerne,
Som kæk fremstræber gennem vildsom ►Ørk
Og hvasse Torne, over bratte Fjelde,
332
(PS2)
Henstirrende kun paa den fjerne Glands.
Saavidt er din og 📌Nordens ►Kæmpetro
Ulastelig, ja ►hæderlig og sand;
►Men tænker du at den som Sædekornet
148I Jorden lægger med gudfrygtigt Haab,
At det ved Regn og Solskin fra det Høie
Opvokse skal og modnes til hans Gavn►,
Er mindre værd end I som stolte ►trodse
Paa► egen Kraft og paa de hvasse Sværde?
Nei, salig skal ydmyge Bondemand
Fra sure Arbeid efter Døden hvile,
Naar de som ►trodsede paa Kraft og Kløgt
Med pint og sønderknuset Aand maa hyle.
Du mener at fortjene ►Valhals Fryd
Ved Kamp mod ►Jotuner; men du maa vide,
At alle Folk, som bo paa ►Jordens Kreds,
Nedstamme alle fra den samme Fader,
Og ere ligenær med Gud i Slægt.
Det er kun Løgn hvad Man har sammendigtet
Om Gudeslægter og om Gudestrid,
Om ►Odin, ►Valhal og om ►Ragnaroke.