↩
Hvor er jeg? hvilken Haand har medynksfuld
Mig fløttet fra det røde, kolde Leie
Til dette varme? Hvem har mine Saar
I fremmed Land med saadan Omhu røgtet?
Det er vel dig, du Kvinde ►favr og fin?
Ja visselig, dit Øie det ►mon sige;
Saa ræk mig, Frue, da din hvide Haand,
At jeg paa den med Taarer kan opskrive,
Hvad Tungen ei at sige kan formaa!
For Døden ei jeg skælver, og frimodig
Jeg nu udtømme vil dens bittre Kalk;
254Men Gud jeg takker, som mig unde vilde
Et Øieblik til roligt Syn paa Livet,
Til milde Taarer over angret Synd,
Til verdsligt Tant et kort Farvel at sige.
Hvi græder du saa saare bitterlig?
Fik ogsaa du et Ulivssaar paa Valen,
Et Hjertesaar, som svier mer end det
Os legemlig det hvasse Staal kan give?