↩ Udgivelsen af Optrin af Norners og Asers Kamp affødte samme reaktion i tidens litterære kritik som det første bind fra 1809 havde gjort, nemlig tavshed. Der kom ingen offentlig respons i form af anmeldelser eller endog mindre notitser. Privat blev værket omtalt i enkelte breve og dagbøger; kun få venner som 👤Dons og 👤Østrup var udelt postitive (Lundgreen-Nielsen 1980, s. 487). Ifølge et brev fra Grundtvig til 👤Oehlenschläger den 23. juni 1812, skulle denne have kaldt værket “det arrigste [dvs. værste] Kludderi” (Breve 1, s. 79).