►Odin og ►Saga.
✂ Under dette Navn agte Undertegnede at udgive et Tidsskrift for Filosofi, Poesi og Historie, et Foretagende, som, hvis vi mægte at udføre det sit Navn nogenlunde værdigt, ►sikkerlig ei vil være ubehageligt for dem af vore Landsmænd, som tage nogen Del i Saadant. Hvad Indholdet angaaer, da finde vi det passende at forudskikke nogle almindelige Bemærkninger.
✂ Ei er Skriftet bestemt for saadanne historiske Undersøgelser, hvis Udbytte kun er Granskeren vigtigt og ligesaalidet til blot Fortælling, eller historiske Erindringer og Anekdoter. Kun hvad Udgiverne anse for at røbe et dybere Blik enten i Historien som Videnskab, eller i en enkelt Tidsalder, dens Mænd og Begivenheder, skal her indlemmes. At Fædrelandets Historie, især den ældre, vorder Gruben, den Første af Undertegnede som oftest vil stræbe at rense, hvælve og bruge, kan man vel forud vente. Om den Del, som vorder Poesi helliget, er at sige, dels, at vi af al Magt ►ville søge at skelne mellem Vers og Poesi, og dels, at den foruden egenlige Digte ogsaa skal indeholde Bemærkninger over ►Skjaldskab i det Hele og det Enkelte, samt dele Mytologien med den historiske.
✂ Hvad endelig den filosofiske Del angaaer, have vi herom forud at sige følgende: Det er Filosofiens Stræben, at bringe den hele Masse af ⓘ vor Viden til Eenhed, eller at finde og fremstille ⓘ Eenheden i Alt. — Al mulig Viden maa altsaa ⓘ blive Stof for Filosofien, og der kan ikke gives nogen 2Viden, der ►jo kan og skal vorde filosofisk. Ligesom vi derfor paa den ene Side ►ville vaage over, at Intet optages i vort Tidsskrift, som filosofisk, uden at det virkelig er ►saa, d. e. Produkt af en Stræben efter at bringe høiere Eenhed i en vis Mangfoldighed af Forestillinger eller et vist Indbegreb af Anskuelser, saa ►ville, paa den anden Side, dog de filosofiske Undersøgelser, saaledes som man venter det af et Tidsskrift, komme til at angaa de mest forskellige Genstande, saa at der ogsaa i denne Henseende ikke skal savnes Afveksling. Vi ►ville ei heller tabe en Fordring af Sigte, som endnu kan gøres til en saadan Samling af Undersøgelser, skønt vi ikke tør love ganske, eller endog kun i ►fortrinlig Grad, at tilfredsstille den. Denne er, at en saadan Samling ogsaa i sit Hele, som Samling, bør bære Filosofiens Præg og udtrykke dens Aand, saa at de enkelte Afhandlinger, i hvor ueensartet end deres Indhold er, dog saaledes vorde sammenknyttede, at de for den nøiere Betragtning forene sig til et Heelt, i det hvert Stykke, skiønt udgiørende for sig et mindre Heelt, i et andet finder et Led, ved hvilket det knytter sig til dette, og viser sig med en Indflydelse paa Videnskabens Hele, hvormed det ikke straks kunde fremstille sig. — Dels for at oplyse det her Anførte, og dels for at sætte dem, der ►ville subskribere, i Stand til bedre at kunne danne sig et Begreb om, hvad de ►kunne vente af den filosofiske Deel af vort Tidsskrift, ►ville vi angive nogle af de Afhandlinger, der efterhaanden og med Afveksling af andre blive optagne deri. Begyndelsen vil ske med den Afhandling om Filosofiens Princip og Væsen, for hvilken den Anden af Undertegnede i dette Aar har vundet Universitetets Priismedaille. Der synes ikke at være nogen Genstand, et ⓘ Tids3skrift, som det her anmeldte, mere passende kunde begynde med at afhandle, og naturligviis vil denne Afhandling staa i det bestemteste Forhold til en Del af de følgende. Dette vil især være Tilfældet med en senere af samme Forfatter, der vil gaa ud paa at opsøge et Princip for en filosofisk ►Lyksalighedslære, og derpaa give et Omrids af denne. Selv et tredie Stykke, der skal levere en historisk Karakteristik af 👤Schiller som Digter, vil i enkelte Punkter komme i Berøring med foranførte, men som Heelt vil den afgive et velkomment Eksempel for en Undersøgelse om den menneskelige Sjels Frihed, der tilligemed en anden om Moralprincipet vil staa som Modstykke til hin Afhandling om Lyksalighed, og med den omfatte Filosofien for Menneskelivet. Herved er tillige den ene ► særdeles Hensigt med disse fornyede Undersøgelser over ofte afhandlede Genstande angivet; deres anden Bestemmelse er, at ⓘ staa som Forberedelser til sildigere Undersøgelser over Historiens Filosofi.
✂ Naar vi nu end tilføie, at vi stundom ►ville henlede Opmærksomheden paa udmærkede Værker i de Fag, hvortil Tidsskriftet er bestemt, da tro vi at have angivet dets Indhold saa nøiagtig, som det forud lader sig gøre.
✂ ►Ordenligviis ►skulle fire Hefter, hvert paa omtrent 12 ►Ark, udkomme aarlig, og leveres for 5 Mark Heftet. Subskriptionen gælder for en Aargang. Subskribentsamlere tilstaaes de sædvanlige Fordele. Planerne erholdes i den Gyldendalske Boghandling og hos dens Commissionairer i Provindserne.
✂ 📌Valkendorfs Kollegium i Februar 1810.
✂ N.F.S. Grundtvig. 👤 F.C. Sibbern .
✂ 4Subskribenternes Navne og Boepæl. ►Trkp. ►Skrp.
✂ Trykt hos 👤Christopher Græbe .